Eksperimentel økonomi

En spørgeskemaundersøgelse på Internettet

  • Indledning
  • Analyse af spørgeskemaerne
  • Reklameindsatsen
  • Den økonomiske teori bag spørgsmålene
  • Dataanalyse
  • Sammenfatning og konklusion
  • Litteraturliste

    Opgavens baggrund



    Igennem økonomistudiet har jeg følt, at elfenbentårnets mure er blevet tykkere og tykkere. Mange forelæsere går meget op i avanceret matematik og glemmer tit, at studiet af økonomi ikke kan betegnes som en videnskab, men derimod et studium i samfundsforhold. Man kan næppe forvente, at folk opskriver et forbrugsbundt over hele deres liv, hvad enten dette liv består af to eller flere perioder, differentierer en nyttefunktion et par gange og optimere ud fra dette. Da det kniber selv for nogle økonomistuderende at finde den rigtige løsning, er det næppe sandsynligt, at den brede befolkning reagerer bevidst ud fra nyttemaksimering. Det kan vel næppe antages, at mere end 1% af verdens befolkning kan forstå de økonomiske teorier og derved bevidst handle modelkonsistent.

    Disse lommefilosofiske betragtninger gjorde, at jeg hurtigt fik interesse for eksperimentel økonomi. Jeg havde ofte lyst til at teste de økonomiske teorier på "almindelige" mennesker, der måske ikke tænker på samme måde som økonomer. Jeg havde stor udbytte af at tale med humaniora-studerende, der har en helt anden indgangsvinkel til de økonomiske teorier, og jeg afprøvede også ganske enkle økonomiske problemstillinger på personer, der "kun" havde en folkeskoleuddannelse.



    Spørgeskemaundersøgelse



    Jeg fik i april 1997 ideen til en spørgeskemaundersøgelse på Internettet. Via Internettet er det muligt at komme i kontakt med mange personer på en billig måde. Jeg gjorde mig mange overvejelser om, hvordan et sådant spørgeskema skulle udformes, så jeg både kunne få nogle gode svar, og på samme tid undgå at få respondenterne til at føle, at de gik til eksamen. Dette var absolut ikke let. Det tog mig ca. 8 måneder at fremstille et udkast til spørgeskemaet. Spørgsmålene skulle formuleres på en sådan måde, at det vil være interessant for respondenten at svare. Desuden måtte spørgsmålene ikke være af en sådan sværhedsgrad, at nogle respondenter ville vælge ikke at besvare spørgeskemaet eller at svare tilfældigt på spørgsmålene. På samme tid, skulle jeg også gerne få et datamateriale, der kunne benyttes til at teste nogle teorier.

    Det kan være meget svært at få folk, der ikke interesserer sig for eksperimentel økonomi til at svare på et sådant spørgeskema. Dette blev forsøgt løst ved at udlove en række præmier til respondenterne. Et nyt problem opstår herved: Hvordan undgår man, at folk svarer udelukkende for at være med i konkurrencen og på den måde ikke nødvendigvis svarer troværdigt? Løsning: Der er to puljer med gevinster: En pulje, hvor der trækkes lod blandt alle respondenter (en såkaldt "sweepstake") og en pulje, hvor der trækkes lod blandt de, der har svaret mest korrekt i følge den gængse økonomiske teori (en konkurrence).



    Arbejdsgangen



    Denne semesteropgave adskiller sig måske fra andre semesteropgaver, idet arbejdsgangen er ganske anderledes. Cirka 8 måneder tog det at udarbejde spørgeskemaet. Dette ikluderer informationssøgning og -bearbejning. Herefter brugte jeg cirka 3 måneder på at programmere spørgeskemaet til Internettet, oversætte spørgeskemaet til 4 andre sprog og reklamere for spørgeskemaet. Selve databehandlingen og udarbejdese af rapport har cirka taget 20% af den forbrugte tid.

    Cirka 100 personer har skrevet til mig med kommentarer eller spørgsmål til rapporten, og mange har vist interesse for at læse denne rapport. Derfor vil rapporten blive offentliggjort på Internettet på web-adressen: http://home1.stofanet.dk/ulrik.dahl/survey/results/index.htm . Her findes også alle bilag i original form, så man kan se, hvordan de tager sig ud på en computerskærm. Den store udenlandske interesse har bevirket, at jeg udarbejder et engelsk resume af hovedresultaterne, som også vil være tilgængeligt på ovenstående adresse fra 1. oktober 1998.

    Jeg har fået svar fra mange dele af verden. Der er kommet flest svar fra Vesteuropa, USA, Canada og Australien, men også svar fra så fjerne steder som Sydafrika, Filippinerne, Kina og Israel

    Jeg påbegyndte dataanalysen før konkurrencen og dataindsamlingen var forbi. Dette skyldes, at denne opgave af studiemæssige årsager skal afleveres senest 31. august 1998. Jeg har valgt at lade dataindsamlingen fortsætte til 20. september 1998, fordi det giver mig tid til at forberede gevinstudtrækningen (og at spare op til præmierne). Det samlede datamateriale forventes at bestå af godt 4.500 svar, hvoraf jeg kun benytter de første 3.257. Der er 29. august indkommet cirka 3.700 svar.



    Det tekniske



    Hver respondent på Internettet bliver mødt med to HTML-dokumenter (HTML=hyper text markup language=det sprog, der benyttes af en Internet-browser til at formatere et dokument). Disse to HTML-dokumenter (selve spørgeskemaet og en "tak for dit svar"-side) er indeholdt i én ASP-side. ASP=Active Server Page benytter jeg for at få kontakt med en Microsoft Access Database, hvori data lagres. ASP-siderne er lagt på Institut for Økonomis nyeste server, der har et operativsystem, der er i stand til at køre ASP-sider. Desuden benytter jeg ASP til at konvertere og formatere databasen til numeriske værdier, jeg kan benytte i statistikpakken SAS.



    De efterfølgende kapitler



    I kapitel 2 gennemgår og analyserer jeg spørgeskemaerne. Spørgeskemaerne består af to dele: Den demografiske del og hovedspørgsmålene. Desuden redegøres der for, hvilke oplysninger, der benyttes til dataanalysen. Der er små forskelle på spørgeskemaerne alt efter, hvilket sprog de er på. Dette giver større dataanalysemuligheder. I kapitel 3 redegør jeg for reklameindsatsen. Spørgeskemaerne findes i 10 udgaver, hvor jeg har mulighed for dels at følge med i reklamekampagnens virkninger, og dels kan jeg benytte segmenteringen i analysesammenhæng. Kapitel 4 omhandler den økonomiske teori bag spørgsmålene. I kapitel 5 foretages dataanalysen. I kapitel 6 findes sammenfatningen, og litteraturlisten findes i kapitel 7. Bilagene består blandt andet af de 6 udgaver af spørgeskemaet.

    2: Analyse af spørgeskemaerne

    Population og udsnit



    Jeg har defineret populationen som følger:



    Alle personer i hele verden, der er ældre end 10 år, og som ikke er analfabeter.

    Dette er en meget stor population, men der er også mulighed for et stort udsnit. Stadig flere og flere i de industrialiserede lande har adgang til Internettet. De, der ikke har adgang til Internettet, kommer jeg naturligvis ikke i kontakt med, hvis vi ser bort fra de udleverede trykte spørgeskemaer. Jeg har valgt at se bort fra personer, der er under 10 år, idet jeg ikke tror, at disse kan gennemskue spørgsmålene. Desuden kan analfabeter af gode grunde ikke læse spørgeskemaet.

    Udsnittet (sample) begrænser sig til personer, der har adgang til Internettet. Det vil sige, at vi allerede her kan sortere u-lande og andre fattige lande fra. Der findes på Internettet mange estimater for, hvor mange brugere af Internettet der findes på verdensplan. Estimaterne svinger lige fra 30 millioner til 60 millioner personer. Men disse tal kan jeg ikke bruge til ret meget, idet de kun kortlægger brugerne af Internettet. Mit udsnit består af de, der har adgang til Internettet. Dette tal må være meget højere. For eksempel har hele Danmarks befolkning adgang til Internettet via bibliotekerne. For at besvare mit spørgeskema er det ikke nødvendigt, at man har egen opkobling eller egen e-mail-adresse. Det samme gør sig gældende for det øvrige Vesturopa og for USA.



    Dataindsamlingen



    Jeg benytter en del forskellige dataindsamlingsmetoder i mit projekt - også metoder der ikke kan kategoriseres i traditionel spørgeskemateori. Jeg benytter en snowball-sampling kombineret med præmier til de, der giver oplysninger om spørgeskemaet videre. Respondenterne bliver tilbudt at deltage i denne konkurrence, når de har udfyldt spørgeskemaet (se bilag 9). Min snowball-sampling er en non-probability sampling, der har den ulempe, at den er sårbar overfor udvælgelsesskævhed (selection bias), idet ikke alle i populationen har den samme sandsynlighed for at blive informeret/spurgt. Den dataindsamling, der foregår ved at respondenten selv finder spørgeskemaet på Internettet kan ikke placeres under de traditionelle rubrikker indenfor indsamlingsmetoder. Man kan betegne min indsamlingsmetode som en slags cluster-sampling. Cluster-sampling er en dataindsamling, hvor data optræder som er en naturlig enhed, for eksempel en skole, som har mange klasser. Måske kan man sige, at alle respondenter på Internettet er en "enhed" fordi de har adgang til Internettet. Desuden har jeg udleveret papirudgaven af spørgeskemaet til 3 gymnasieklasser på Rødkilde Gymasium i Vejle, og netop denne del af dataindsamlingen må betegnes som cluster-sampling.



    Response-rate



    Response-raten er normalt defineret som det antal svar man får divideret med antallet af udsendte spørgeskemaer. Her har jeg et lille problem, idet jeg kun har udsendt papirudgaverne af spørgeskemaet, og her havde jeg en responsrate på 97%. Jeg havde mulighed for rent teknisk at få oplyst hvor mange, der har været inde på spørgeskemasiderne på Internettet, men hvis jeg benyttede dette tal, ville responsraten være undervurderet, idet en del måske har kigget på spørgeskemaet for senere at vende tilbage til det (disse personer tælles i så fald med flere gange). Hvis vi omdefinere begrebet "responsrate" en lille smule til: "Antal svar divideret med antallet af personer, der har kendskab til spørgeskemaet", kan vi måske få et bedre billede. Jeg er ikke bekendt med antallet af personer, der har kendskab til spørgeskemaet, men jeg vurderer, at det er væsentligt højere end antallet af svar. Jeg vurderer, at responsraten, efter min definition, er på ca. 20-30%. Jeg ved, at den 8. august 1998 havde 1.762 personer modtaget en e-mail, hvori de er gjort opmærksom på spørgeskemaet. Det er ikke sikkert, at alle har set denne e-mail, før jeg startede min dataanalyse. Der er indkommet 993 svar fra snowball-samplingen. I de 993 indgår også andre indsamlingsmetoder, jævnfør kapitel 3, så responsraten fra snowball-samplingen er under ingen omstændighed højere end 50%. Jeg har også bemærket, at der er taget flere "slipper" af mine plakater (se bilag 10), end der er kommet svar på denne konto.

    Jeg synes ikke, en så lav responsrate er alarmerende, da både N (populationen) og n (udsnittet) er meget stort. Jeg ser det som et udtryk for, at folk har for travlt eller ikke har lyst til at udfylde spørgeskemaet, efter de så, hvor stort der var.



    Spørgeskemaerne



    Der er i alt 7 forskellige spørgeskemaer fordelt på 46 udgaver:



    1) Dansk, papirudgave

    2) Dansk, Internet-udgave, hvor spørgsmål 11 er magen til spørgsmål 11 i den danske papirudgave

    3) Dansk, Internet-udgave

    4) Engelsk, Internet-udgave

    5) Tysk, Internet-udgave

    6) Fransk, Internet-udgave

    7) Spansk, Internet-udgave.



    Spørgeskemaerne 1 og 3-7 findes i bilagene og på den Internetadresse, der er nævnt i kapitel 1. Hvert Internetspørgeskema findes i 9 udgaver. Det udspecificeres i kapitel 3.



    Forskellene mellem de 7 spørgeskemaer



    For at udvide dataanalysemulighederne, har jeg udformet spørgeskemaerne, så der er små forskelle:



    1) Der benyttes forskellig valuta i spørgsmål 7, 8, 10 og 11, alt efter hvilket sprog spørgeskemaet er på

    2) Spørgsmål 3, 4 og 5: I de danske udgaver begår man en forbrydelse med "en skummel mand". I den engelske udgave begås forbrydelsen med "en ven", og i den franske, spanske og tyske udgave begås forbrydelsen med "en mand"

    3) Spørgsmål 11: I den danske papirudgave findes gevinsterne diagonalt fra nord-vestre hjørne til syd-østre hjørne. Det samme gør sig gældende i de fem danske Internet-udgaver, der er reklameret for i Århus (jvf. kapitel 3). I de øvrige danske udgaver er gevinsterne at aflæse diagonalt fra nord-øst mod syd-vest. I de udenlandske udgaver er en enkelt gevinst placeret i et hjørne, eller er resten tilfældigt placeret, men de er ens for alle spørgeskemaer.



    En nærmere analyse af disse forskelle findes i kapitel 5.



    Pilottest



    Opbygningen af spørgeskemaet skete i perioden 1/7-97-27/2-98, hvorefter første udkast lå klart. I perioden 4/3-98-12/3-98 blev spørgeskemaet underkastet et pilottest, hvorefter spørgsmålene blev formuleret om, og nogle spørgsmål blev slette af spørgeskemaet. Pilottest-gruppen bestod af 11 personer: En stud.mag., en pædagog-studerende, en sekretær, to cand.scient.er, to cand.mag.er, en stud.scient. og tre korrespondenter. I alt deltog 4 mænd og 7 kvinder.

    Det var vigtigt, at pilottestgruppen ikke bestod af økonomer, der er inde i tankegangen bag spørgsmålene. Aldersmæssigt ligger pilottestgruppen i intervallet 25 år til 60 år. Det var intentionen med spørgeskemaet, at det skulle nå ud til "almindelige" mennesker, så spørgeskemaet blev derfor testet på helt almindelige mennesker, der aldrig har åbnet en lærebog i økonomi. Pilottestet gjorde, at jeg fik rettet små formuleringsfejl, og det gav mig et indtryk af sværhedsgraden i spørgeskemaet. Især spørgsmål 10 og 11 har vakt nogle problemer, og jeg har efter pilottestet tilføjet nogle flere informationer til disse spørgsmål.



    Informationer til respondenten



    Man bør altid indlede en spørgeskemaundersøgelse med at fortælle lidt om, hvad svarene skal bruges til. I den danske fortrykte udgave ses, hvad jeg i første omgang skrev til respondenterne. Jeg fortalte kort om konkurrencen, hvem jeg er, hvad spørgsmålene skal bruges til, samt en forsikring om, at svarene vil blive behandlet fortroligt og anonymt. Jeg valgte derefter at placere de nærmere informationer om konkurrencen på sidste side i spørgeskemaet for ikke at skræmme respondenterne med for megen tekst på første side. Spørgeskemaet blev oversat til de fire andre sprog, men ud fra respondenternes tilbagemeldinger indså jeg hurtigt, at der ikke var informationer nok i spørgeskemaet. Der var en del, der gerne ville vide lidt mere om baggrunden for de enkelte spørgsmål, nogle vil vide nøjagtig hvilke spørgsmål, der skulle svares rigtigt på for at deltage i pulje 2-konkurrencen, og nogle mente, at det hele var fup og fidus.

    Da spørgeskemaet havde været tilgængeligt på Internettet 3 uger, lagde jeg flere informationer ind. Disse kan ses på Internetudgaverne af spørgeskemaet i bilagene. I den spanske, tyske og franske udgave er denne tilføjelse dog kun foretaget på engelsk. Der er ikke ændret på spørgsmålene i spørgeskemaerne, og informationerne var oprindeligt slet ikke så mangelfulde, at der kan blive tale om at se bort fra svarene, der er indgået de første tre uger. Jeg tilføjede oplysninger om de enkelte spørgsmål både for lægfolk og for økonomiinteresserede, og slutteligt skrev jeg lidt mere om selve lodtrækningen. Jeg har siden da ikke modtaget nogen henvendelser om baggrunden for spørgsmålene eller nogle beskyldninger om svindel.



    Indsamlingsfejl



    Jeg har i spørgeskemaet givet muligheden, for at respondenten kan undlade at besvare spørgsmålene. Respondenten kan måske ikke løse problemstillingen, ønsker ikke at løse den, eller respondenten kan overse et spørgsmål. Det er teknisk muligt at konstruere spørgeskemaet sådan, at data først bliver registreret, når alle spørgsmål er besvaret, men dette ønskede jeg ikke, idet jeg hellere ville have få svar fra en respondent fremfor ingen svar.

    En anden mulighed for indsamlingsfejl fremkommer, hvis respondenten ikke forstår spørgsmålene, hvis spørgsmålene er dårligt formulerede eller hvis svarene er tvetydige eller dårligt formulerede. Mine spørgsmål er lidt svære at forstå for nogen, specielt spørgsmål 11, og det kan give mig nogle indsamlingsfejl, man skal være opmærksom på.

    Kommentarerne i slutningen af spørgeskemaerne i Internet-udgaverne kan være med til at gøre svarene skæve, idet der her foreslås løsninger, og der gives forklaringer på, hvad svarene skal teste. Det skønnes dog ikke at være et alvorligt problem, idet respondenterne stadig skal finde bedste løsning til spørgsmål 3-5 i de danske udgaver (i de danske Internet-udgaver får man at vide, at man skal finde det svar, der giver færrest antal år i fængslet og holder flest familiemedlemmer i live - disse oplysninger gives ikke på de øvrige sprog), men det kan påvirke egoisme/altruisme-spørgsmålet (jævnfør kapitel 4). At respondenterne får at vide, at de skal vælge det kort, der giver dem størst gevinst i spørgsmål 10 kan næppe gøre svarene skæve. Måske vil nogle respondenter tænke sig ekstra godt om, før de besvarer spørgsmål 1, 6, 9 og 12, hvilket kan betyde, at jeg måske finder for få respondenter med intransitive præferencer, end hvis jeg ikke havde nogle kommentarer i slutningen af spørgeskemaet.



    Omkostninger i forbindelse med dataindsamlingen



    Undersøgelsen er selvadministreret. Sammenlagt har dataindsamlingen kostet mig/vil koste mig cirka 4.500 kr. Jeg har udloddet 3.000 kr i præmier. Disse beløb bliver ikke dækket af fonde eller sponsorer. Derudover er der nogle transaktionsomkostninger (cirka 750 kr.), og det resterende beløb er brugt til at få hjælp til oversættelse af spørgeskemaerne til fire sprog. Det er desværre ikke lykkedes mig at få penge fra nogle fonde, og sponsorerne er ikke interesserede i at støtte mit projekt, idet jeg ikke kan dokumentere, at jeg har mange besøgende til mine spørgeskemaer (for at få en sponsorkontrakt i hus, skal man have i hvert fald 1.000 besøgende pr. måned - dette kan jeg ikke klare, selvom jeg lægger antal besøgende sammen for alle sprog).

    Sammenlagt er det dog en meget lav pris for så mange svar. Havde jeg ikke udlovet præmier, tror jeg ikke, at jeg havde fået ret mange svar (måske kun ca. 100 mere end det antal, der svarede anonymt på spørgeskemaet, hvilket drejer sig om 85 personer).



    Spørgsmålene



    Spørgsmålene er delt i to: 10 demografiske spørgsmål (A-J) og 13 "hoved"-spørgsmål (spørgsmål 1-12, hvor spørgsmål 2 består af to del-spørgsmål).



    De demografiske spørgsmål er placeret først i spørgeskemaet. Dette er ualmindeligt indenfor spørgeskemaundersøgelser, hvori der indgår en konkurrence. Jeg har valgt at have disse spørgsmål i starten, idet respondenten herved straks kan se, om der er nogle følsomme oplysninger, han/hun ikke ønsker at afgive. En del spørgeskemaeksperter ønsker, at demografiske spørgsmål placeres sidst i spørgeskemaet, da de indeholde nogle følsomme oplysninger, der ellers kan få folk til at undlade at besvare spørgeskemaet, hvis disse præsenteres i starten. For at signalere, at jeg ikke ønsker at bondefange nogen med "junk-mail" og andre reklamefif, er de demografiske spørgsmål placeret i starten.



    Demografiske spørgsmål



    Spørgsmål A-E er spørgsmål, der skal bruges i forbindelse med konkurrencen. De benyttes ikke i analyseøjemed. Jeg har dog set svarene på disse spørgsmål igennem for at vurdere, om respondenterne er seriøse. Spørgsmål E i den engelske udgave skulle måske have været nærmere uddybet, for eksempel til "stat og land", idet mange fra USA har besvaret spøgeskemaet.

    Spørgsmål F benyttes i forbindelse med konkurrencen, så jeg kan sende en e-mail til vinderne. Til analyseformål opretter jeg en ny variabel ud fra spørgsmål F, hvori det fremgår, om respondenten har en e-mail-adresse (og har opgivet denne). Til analyseformål oprettes desuden en ny variabel ud fra spørgsmål A-F, hvoraf det fremgår, om respondenten er anonym.

    Spørgsmål G er et lukket spørgsmål med tre svarmuligheder (man kan undlade at besvare spørgsmålene), hvor respondentens køn angives.

    I spørgsmål H angives respondentens alder på besvarelsestidspunktet. Dette spørgsmål er også lukket og har 10 svarmuligheder. Jeg gjorde mig i forbindelse med dette spørgsmål en del overvejelser: Set ud fra analysesammenhæng, ville fødselåret være at foretrække, men jeg vurderede, at denne oplysning var for personlig/privat for nogle respondenter (måske især for de kvindelige respondenter). Da svarene er indhentet over en periode på 4½ måned, kan nogle respondenter være placeret i et forkert interval i forhold til en undersøgelse, der er foretaget i et kortere tidsrum. Dette ser jeg dog ikke som noget stort problem, idet jeg på forhånd ikke havde nogen forventninger om, at respondenterne er repræsentative aldersmæssigt. Jeg forventede på forhånd, at langt de fleste svar vil komme fra personer mellem 16 og 40 år. Intervallerne er ikke lige store, selvom man ser bort fra det sidste (åbne) interval. For personer mellem 11 og 20 år har jeg delt intervallet op i to. Dette skyldes, at jeg ønsker at vide, om respondenten har en alder, der svarer til de sidste skoleår i den danske folkeskole, eller om respondenten måske er i gang med en studentereksamen, højere handelseksamen eller lignende. Dette er gjort ud fra den betragtning, at der er Internetadgang på mange folkeskoler og gymnasier både i Europa og USA. Jeg vil dog have mulighed for at skelne mellem disse to grupper.

    Spørgsmål I vedrører respondentens skolegang. Spørgsmålet er lukket med 8 svarmuligheder (inklusive intet svar). Som i spørgsmål H er intervallerne ikke lige store, og der gælder samme betragtninger med hensyn til intervalforskydninger som i spørgsmål H. Intervallerne er valgt ud fra følgende betragtninger: 7 år eller færre svarer til minimal folkeskoleuddannelse i Danmark. 8-10 år svarer til folkeskoleuddannelse (dette kan så sammenlignes med spørgsmål H for at se, om respondenten har en alder, der svarer til, at han/hun stadig er under uddannelse). 11-13 år svarer til en dansk studentereksamen eller en lærling/elev uddannelse. 14-15 år svarer til en mindre overbygning på en dansk studentereksamen, for eksempel en elevudddannelse. 16-17 år svarer til en dansk bachelor, 18-20 år svarer til en dansk kandidatgrad, og 21 år eller flere svarer til en dansk ph.d.-grad eller lignende. Dette var mit udgangspunkt, men der er nogle problemer herved: Mange respondenter, især ved de højere uddannelser, færdiggør ikke deres uddannelse på normeret tid, hvilket bevirker, at de "overvurderes" i forhold til ovennævnte sammenligninger. Jeg havde overvejet, at respondenten skulle fortælle hvilken uddannelse, han/hun senest har afsluttet. Da jeg ønsker et lukket spørgsmål, skulle jeg altså selv definere disse uddannelser, men det er stort set umuligt at sammenligne uddannelserne, når respondenterne kommer fra lande med vidt forskellige uddannelsessystemer.

    Spørgsmål J er medtaget sammen med spørgsmål F for at give et billede af respondentens brug af computere. Da Internet-udgaverne af spørgeskemaet kræver en computer, er der risiko for, at spørgeskemaet kun bliver besvaret af en bestemt type personer. For at se, om respondenterne er udpræget "computer-nørder", er dette spørgsmål tilføjet. Svarene indeholder desuden en "test" for seriøsitet ved gennemlæsning af spørgeskemaet, idet Internet-respondenterne ikke må sætte kryds ved svaret "Jeg bruger aldrig en computer" (de skulle i så fald sidde ved siden af en, der benytter en computer, og som taster svarene ind for denne respondent - men dette er vist næppe særligt sandsynligt). Det bemærkes, at svar-intervallerne ikke er lige store. I analysesammenhæng er jeg stort set kun interesseret i, om respondenterne benytter computeren meget (for eksempel over 3 timer pr. dag) eller lidt. Jeg har valgt de skæve intervaller for afvekslingens skyld - respondenten tvinges til at tænke over den skæve fordeling.

    Der er desværre indsneget sig en fejl/mangel i de udenlandske udgaver af dette spørgsmål. Til trods for grundig gennemlæsning og hjælp fra fire sprogeksperter mangler der et "om dagen" i de udenlandske udgaver, hvilket vil sige, at spørgsmålet oversat til dansk lyder som følger: "Hvor mange timer har du i gennemsnit brugt en computer til andet en arbejde/studium indenfor de sidste 30 dage?", i stedet for: "Hvor mange timer om dagen har du i gennemsnit brugt en computer til andet en arbejde/studium indenfor de sidste 30 dage?". Det undrer mig lidt, at ingen respondenter endnu har gjort opmærksom på fejlen, idet der kan være tvivl om, hvad man skal tage gennemsnittet af. Der er utvivlsomt en del, der har troet, at de skulle angive, hvor mange timer om måneden, de har benyttet en computer. Det er dog stadig muligt for mig at opdele de danske svar i to kategorier (computer-nørd og ikke-computer-nørd), mens det for de udenlandske udgaver er muligt at opdele respondenterne i ikke-computer-nørd og måske-computer-nørd



    Hovedspørgsmålene



    Hovedspørgsmålene er delt op i fem områder: Spørgsmål 1, 6, 9 og 12 hører sammen. Spørgsmål 3-5 hører sammen, spørgsmål 7-8 hører sammen og spørgsmål 10-11 hører sammen. Spørgsmål 2 og 2a hører naturligvis sammen.



    Spørgsmål 1, 6, 9 og 12: Jeg ønsker at teste, om transitivitetsbetingelsen er opfyldt. Jeg gjorde mig en del overvejelser om, hvilke ting, man skulle vælge imellem. Jeg havde overvejet diverse madvarer men gik fra ideen, da ens smag er meget afhængig af, hvor sulten og tørstig, man er. Skriveredskaber er noget alle benytter. For at gøre spørgsmålet så kort som muligt, valgte jeg ikke at fortælle respondenten om, hvad der skal skrives, på hvilket slags papir, og til hvem der skal skrives. Dette har nogle respondenter kritiseret, men jeg vurderede, at jeg vil få bedre svar med spørgsmålet: "Hvis du får valget mellem følgende to skriveredskaber, hvilket vil du da helst skrive med?", fremfor "Hvis du skal skrive en besked til dig selv på blankt hvidt papir på fast underlag, og beskeden skal kunne læses også om 5 år, og du får valget mellem følgende to skriveredskaber, hvilket vil du da helst skrive med?". Spørgsmålet ville blive præcist men for tungt, og jeg tror, at jeg ville få dårligere svar med det sidste spørgsmål. Jeg har i slutningen af Internetudgaverne af spørgeskemaet forklaret lidt mere om dette spørgsmål, hvor jeg blandt andet forklarer, at man skal besvare spørgsmålet ud fra, hvad man vil skrive med "helt generelt".

    Der er i alt fire skriveredskaber: Blyant, Kuglepen, Fyldepen og Tusch. De to sidste har skabt nogle problemer. Ikke alle kender en fyldepen, og mange har aldrig prøvet at skrive med en fyldepen. Disse personer må i så fald svare, at de ikke foretrækker at skrive med en fyldepen. Der er dog lidt større problemer med tuschen. En tusch kan være to forskellige ting. Det kan være et skriveredskab, som hovedsageligt børn tegner med, og det kan være et meget fint skriveredskab, som benyttes til kalligrafi. Jeg havde det første i tankerne, da jeg aldrig før havde hørt om, at en tusch kan være andet end et tegneredskab. I den engelske udgave er tusch oversat til "lettering pen", som er den slags tusch, man benytter til kalligrafi. Det ødelægger dog intet for min analyse, idet man stadig skal sammenligne de 4 elementer. Jeg har modtaget en enkelt e-mail fra en amerikaner, der aldrig før havde hørt om en "lettering pen". Jeg har desuden benyttet mig af, at meget få kender til en "lettering pen": Hvis nogen foretrækker en "lettering pen" fremfor en fyldepen eller blyant, har jeg gennemgået de øvrige svar fra denne person for at se, om personen har svaret seriøst.

    De fire skriveredskabsspørgsmål har vakt stor forundring blandt mange respondenter, og jeg har modtaget mange e-mails fra personer, der gerne vil vide, hvad jeg dog kan bruge svarene herfra til. En psykologistuderende fortalte, at han havde været til en forelæsning om emnet for nylig ... forelæsningen omhandlede dyrepsykologi! Der er da også udført økonomiske eksperimenter på rotter, hvor man blandt andet fandt frem til, at nogle rotter havde en bagud-bøjet labor supply-kurve, da de skulle vippe med en stang for at få nogle madtabletter (Kagel et al).

    Det bemærkes, at det ikke er muligt altid at rangordne alle fire elementer med fire spørgsmål. Der er til hvert spørgsmål 4 svarmuligheder, hvilket giver 44=256 mulige kombinationer af svar til de fire spørgsmål. Mere om dette i kapitel 4.



    Spørgsmål 2a og 2b: Spørgsmål 2a er et lukket spørgsmål, og spørgsmål 2b er det eneste åbne spørgsmål af hovedspørgsmålene. Respondenten skal ud fra få forudsætninger vælge mellem en mand og en kvinde ved en nyansættelse og begrunde valget. Det er med vilje, at der er så få oplysninger til stede, og at situationen er meget tænkt (begge har nøjagtig samme forudsætninger og er lige kvalificerede), idet jeg vil tvinge respondenterne til at overveje, om der kan tages stilling til personvalget alene ud fra disse oplysninger. Ser man rent økonomisk på sagen, er der oplysninger nok til at svare rationelt på spørgsmålet, og jeg ønsker at undersøge, om respondenterne mener det samme, eller om der findes ikke-rationelle bevæggrunde for personvalget. Der kunne argumenteres for, at populationen til dette spørgsmål bør være arbejdsgivere og ikke ovennævnte population.

    I første delspørgsmål skal man vælge mellem en mand og en kvinde. Der er nogen, der har skrevet til mig og sagt, at det kunne de ikke, og de savnede derfor en "ved ikke"-svarmulighed. En sådan mulighed findes ikke i spørgeskemaet, men det er muligt at undlade at svare på spørgsmålet. Nogle af disse personer har dog svaret på første delspørgsmål, og har så i andet delspørgsmål svaret, at de ikke kunne svare på første delspørgsmål.

    For at kunne analysere svarene har jeg opdelt svarene i delspørgsmål 2b. Dette kan naturligvis give en uhensigtsmæssig farvning af svarene, men jeg har prøvet at være så objektiv som mulig i opdelingen af svarene. Svarene til delspørgsmål 2b er opdelt i følgende grupper:

    0: Ikke besvaret

    1: Ved ikke

    2: Tilfældigt valgt

    3: Kunne ikke besvares ud fra de givne oplysninger

    4: Fordi jeg er mand henholdsvis kvinde

    5: Fordi jeg arbejder bedst med dette køn

    6: Dette køn er mere moden og/eller ansvarsbevidst og/eller loyal overfor virksomheden

    7: Graviditet/barsel/menses

    8: Dette køn ser bedre ud

    9: Sex

    10: Diskriminering, ligestilling m.m

    11: Dette køn er dygtigere/bedre end det andet køn

    12: Andet

    13: Dette køn bidrager til et bedre arbejdsmiljø, eller dette køn har emotionelle egenskaber der foretrækkes fremfor det andet køns egenskaber



    For hver respondent har jeg afsat tre variable til at afdække svaret på spørgsmål 2b. Såfremt der er mere end tre forskellige argumenter fra en respondent, har jeg kun medtaget de tre første argumenter.

    Nogle af svarene til spørgsmål 2b har været meget morsomme at læse. For eksempel:

    -Kvinder skal ikke gå på arbejde, men hjemme og passe hus, børn og dyr

    -Fordi han ikke er biologisk disponeret for at blive konkret gravid

    -Kvinder bruger begge hjernehalvdele på samme tid mænd bruger Højre først så venstre og vil man have fleksibel tænkning bør mand også vælge en fleksibel hjerne

    -Jeg tror at ham bliver aldrig, eller sent, gravid!

    -because I prayed and God told me to pick him

    -For meget testosteron i min krop.



    Det har desuden været påfaldende, hvor dårligt mange respondenter har været til at stave og formulere sig - men det er måske også tilfældet for populationen?



    Spørgsmål 3: Dette spørgsmål er det første af tre sammenhængende spilteoretiske spørgsmål, der tager udgangspunkt i fangernes dilemma. Jeg har gjort spørgsmålene mere interessante at læse i forhold til den traditionelle formulering af problemstillingen, idet man begår forbrydelsen med "en skummel mand, man har mødt på bodegaen". Denne formulering er ment som en appetitvækker til at fortsætte gennemlæsningen af spørgsmålet. Formuleringen kan dog give nogle problemer ved analysen, idet man farver modparten i spillet. I de udenlandske udgaver er denne farvning væk (på nær den engelske, hvor manden er en ven) på bekostning af spørgsmålets underholdningsværdi. En 2x2 matrix præsenteres ved, at forklaringen af hvert felt i matricen angives. Havde jeg præsenteret respondenterne for en matrix, ville mange højst sandsynligt være blevet skræmt. For personer, der er vant til at læse matricer, ville en matrixrepræsentation dog have været nemmere at læse. Jeg har grundigt forklaret, hvorfor der er forskel på straffene alt efter, om man hjælper politiet eller ej.

    Spørgsmål 4 er en fortsættelse og udbygning af spørgsmål 3.

    Spørgsmål 5 er endnu en udbygning af spørgsmål 3, hvor der tilføjes en forudsætning og forudsætningen fra spørgsmål 4 fjernes. Spørgsmål 3-5 er alle lukkede spørgsmål med 3 svarmuligheder hver.



    Spørgsmål 7 og 8: To lukkede spørgsmål, der er ens bortset fra sandsynligheden for gevinst. Jeg har igen valgt at gøre spørgsmålet morsomt og interessant ved at introducere en meget excentrisk millionær og et lykkehjul. Jeg havde tænkt længe over, hvordan man kunne benytte sandsynligheder, så personer, der ikke kender til sandsynligheder alligevel ville forstå spørgsmålet. Jeg havde overvejet terninger med x antal sider, men det blev for svært at konstruere de sandsynligheder, jeg ønsker i de to spørgsmål med terninger, selvom disse havde flere eller færre sider end en almindelig seks-sidet terning. Da jeg fik ideen til lykkehjulet var det oplagt, at dette lykkehjul skulle befinde sig på en markedsplads.

    Gevinsterne i spørgsmål 7-8 (og desuden i spørgsmål 10-11) er rent hypotetiske, hvorfor respondenterne måske ikke reagerer på samme måde, som de vil gøre, hvis de stod overfor en i spørgsmålene lignende situation i virkeligheden. Det samme gør sig gældende for spørgsmål 3-5, hvor man godt kan have lidt svært ved at sætte sig grundigt ind i situationen. Derimod er spørgsmålene 1, 6, 9 og 12 ikke virkelighedsfjerne og resultaterne fra disse spørgsmål kan næppe give anledning til megen kritik.



    Spørgsmål 10: Dette lukkede spørgsmål er en introduktion til spilteori og til at læse matricer. Det benyttes også til at teste respondenternes seriøsitet og rationalitet, idet spillet har en oplagt løsning. Som økonom er man vandt til at løse spilteoretiske problemer med modstandere/modspillere, og det kom derfor som lidt af en overraskelse for mig, at nogle respondenter skrev til mig og spurgte, om de skulle optimere deres egen chance for gevinst eller minimere modstanderens chancer. De fortolker en modstander i dette spil som en person, de ikke bryder sig om, og de vil derfor få mere ud af, at denne modstander intet får ud af spillet, selvom de også selv mister muligheden for gevinst. Jeg burde nok have formuleret spørgsmålet lidt anderledes, så det fremgik, at man ikke kendte og ikke havde noget imod modstanderen.

    Oprindeligt havde jeg fortsat stilen fra spørgsmål 3 til illustration af en matrix, men i spørgsmål 11, hvor jeg oprindeligt havde en 3x3 matrix, blev det for voldsomt med tekst. Jeg måtte derfor finde på en alternativ metode at opskrive en matrix. Jeg fandt en sen nattetime på spillekortene (hvilket gav mig den sidegevinst, at jeg kunne udbygge spørgsmål 11 til en 4x4 matrix uden store læseproblemer for respodenten). Disse har dog også givet et forståelsesmæssigt problem, idet ikke alle har læst spørgsmålet grundigt nok, og de tror derfor, at modstanderen kun kan se den ene side af kortene.



    Spørgsmål 11: Dette spørgsmål er en udvidelse af spørgsmål 10, hvor der nu er fire kort at vælge imellem. Hvor svaret til spørgsmål 10 er meget nemt, har en del skrevet til mig og fortalt, at de ikke kunne finde ud af spørgsmål 11. Mere om dette i kapitel 5. Der er nogen, der har undret sig lidt over formuleringen "dine gevinster læses lodret på kortene nedenfor", idet de her har tænkt på krydsord, hvor der står et bogstav pr. linie.



    De "skjulte" oplysninger



    Ud over ovenstående svar på 25 spørgsmål, har jeg fået computeren til at generere tre yderligere oplysninger:

    1) En tidskode, så jeg se, hvornår spørgeskemaet er udfyldt. Denne kode er for eksempel "17-05-98 22.55.45". Jeg konverterer disse koder til en fortløbende nummerering, hvor den første dag, hvor spørgeskemaet var tilgængeligt på Internettet får værdien "1", dag to, værdien "2" og så videre. Dette giver mig mulighed for at vurdere, om snowball-samplingen har haft effekt.

    2) En kode for spørgeskemaudgaven. Der ligger i alt 45 spørgeskemaer på serveren, og de har alle forskellige koder, så jeg kan skelne mellem dem. I kapitel 5 kan ses, hvor mange svar der kom ind på de forskellige udgaver. Denne kode giver blandt andet mulighed for at vurdere reklameindsatsens virkning, men den kan også benyttes i analyseøjemed, hvor det måske er samme typer personer, der har svaret på den samme udgave af spørgeskemaet. Der er i alt 9 koder for hvert sprog, spørgeskemaet findes i, og desuden en kode for papirudgaven af spørgeskemaet.

    3) En kode der angiver respondentens TCP/IP-adresse, som er Internet-adressen på den computer, hvorfra respondenten har svaret på spørgeskemaet. Denne kode er tilføjet, idet jeg forudså, at jeg ville få problemer med personer, der svarede flere gange på spørgeskemaet og hver gang stavede deres navn og adresse forskelligt alene for at deltage i lodtrækningen med flere lodder (for eksempel Hans Jensen i et svar og Jensen, H. i et andet). Da jeg forventede at få mange svar, ville det være uoverkommeligt at gennemgå alle navne for at finde sammenfald. Jeg valgte derfor at tilføje denne skjulte kode, så jeg kunne sortere data efter TCP/IP-adressen, og såfremt respondenten havde svaret på spørgeskemaet flere gange fra samme computer, ville det være let at finde frem til dubletterne og fjerne dem. Denne kode benyttes ikke i analysesammenhæng.

    3: Reklameindsatsen

    Jeg har brugt 3-4 måneder på at udbrede kendskabet til mine spørgeskemaer. Mit udgangspunkt var de såkaldte bulk-e-mails, hvor man kan sende en e-mail til 40 millioner personer for et beløb svarende til cirka 1.000 kr. Jeg gik dog hurtigt fra denne idé, idet det er meget upopulært (og måske endda ulovligt) at sende denne slags "junk-e-mails". Jeg modtager selv den slags e-mails, hvor afsenderen forsøger at sælge mystiske varer eller visuelle ydelser (porno). Jeg ønsker ikke at forbinde mit projekt med den slags tvivlsomme foretagender. Herefter var mit udgangspunkt en snowball-sampling kombineret med tilmelding til Internettets store søgemaskiner. En anden idé jeg havde, men som jeg gik bort fra igen, var, at få folk til at tilføje et link (sammenkædning af dokumenter) fra deres hjemmeside til mit spørgeskema. De ville i så fald deltage i konkurrencen om et beløb. Problemerne ved dette var at få nogen til at "linke" fra deres hjemmeside, men hvis dette blev løst, ville jeg få svar fra en gruppe surfere, hvor risikoen for at disse er "computer-nørder" er større end ved snowball-samplingen. Ud over, at prisen for dataindsamlingen ville blive højere, vurderede jeg, at der var for stor en risiko for skævhed ved indsamlingen.



    Snowball-samplingen



    Snowball-samplingen går ud på, at få respondenterne til at videregive oplysninger om spørgeskemaets eksistens til venner og bekendte. Jeg satte 1.000 kr. af som belønning til disse respondenter, idet jeg trækker lod om 5 præmier blandt de respondenter, der videregiver oplysninger. Når en respondent har svaret på spørgeskemaet, bliver opfordringen vist på skærmen. Hver respondent deltager med ét lod pr. person, han/hun har videregivet oplysninger til. Denne opfordring til at videregive oplysninger om spørgeskemaets eksistens findes i bilag 9. Bilag 9 er den danske udgave - opfordringen findes naturligvis også på de øvrige sprog (direkte oversættelser). Såfremt denne snowball-sampling virker, må man forvente en eksponentiel stigning i antallet af svar. Der er dog tre punkter, der taler imod, at respondenterne vil videregive oplysninger om spørgeskemaets eksistens:

    1) Ved at videregive oplysninger om konkurrencen, kan sandsynligheden for vinde i den ordinære konkurrence blive mindre. Til gengæld har man i snowball-samplingen mulighed for selv at bestemme antallet af lodder (en enkelt respondent har sendt e-mails til 134 personer!), men sender man kun til én person, kan det enten betegnes som irrationelt eller som uegoistisk, da chancerne for gevinst er større i den ordinære konkurrence (2*1.000 kr)

    2) Disse e-mails kan let opfattes som "junk-e-mails", og det er kun få, der ønsker at sende den slags til venner og bekendte

    3) Respondenterne kan være nervøse for, at jeg måske misbruger de e-mail-adresser, jeg får oplysninger om til ovennævnte bulk-e-mail-udbyddere.



    I alt har 1.762 personer fået kendskab til mit spørgeskema via denne metode i perioden 6/4-9/8 1998. Jeg har selv forsøgt at sætte snebolden i gang ved at sende ca. 90 e-mails til venner og bekendte med opfordring om at sende informationerne videre.



    Søgemaskinerne



    Jeg har tilmeldt mine spørgeskemaer 10-15 store søgemaskiner på Internettet (eksempelvis http://altavista.digital.com). Her igennem søger potentielle respondenter på forskellige ord, de såkaldte metaer. Jeg har tilmeldt søgedatabaserne med følgende søgeord: money, win, contest, draw, prize, free, survey, experimental economics, game theory, prisoner's dilemma, focal, Questionnaire, drawing lots, sweepstakes, dinero, triunfo, competencia, sortio, premios, drenaje, premio, libre, encuesta, ganar, Cuestionario, argent, competencia, certamen, victoire, concours, aspiration, prix, libre, étude, tirage, gains, Gewinnspiele, Verlosung, Geld, Gewinn, Preis, frei, Fragebogen, penge, vind, konkurrence, præmie, gevinst, pris, lodtrækning,

    gratis, spørgeskema, eksperimentel økonomi. Jeg havde en del problemer med at få mine spørgeskemaer tilmeldt. Det tager normalt 3-4 uger for søgemaskinerne at acceptere nye Internet-sider, så jeg tilmeldte mig søgemaskinerne straks efter, jeg havde lagt alle spørgeskemaer ud på Internettet. Mine spørgeskemaer blev dog ikke accepteret af søgemaskinerne. Jeg har før tilmeldt hjemmesider uden problemer, så jeg har på fornemmelsen, at søgemaskinerne ikke accepterer ASP-sider. Det er muligt med ASP-sider at differentiere brugerne af siden, således at søgemaskinen ser én side, men de almindelige surfere ser en helt anden side. Dette gør, at man har mulighed for at tilmelde sig søgemaskinerne med populære søgeord, og i virkeligheden dækker ASP-siderne over et kedeligt eller lyssky firma. Jeg tror, at søgemaskinerne har valgt ikke at acceptere ASP-sider for at undgå dette problem. Jeg fandt en løsning ved at konstruere en almindelige html-side med links til ASP-siderne. Denne html-side havde de ovennævnte metaer og blev tilmeldt søgemaskinerne medio juni 1998. Det hjalp. Jeg begyndte så småt at få svar fra respondenter, der havde fundet mine spørgeskemaer via søgemaskinerne.



    Ud over de to ovenstående ideer, iværksatte jeg endnu fire reklameindsatser: Opsætning af plakater, reklame på News, reklame på konkurrencesider, samt reklame på sider, der omhandler eksperimenter.



    Plakater



    I bilag 10 findes en kopi af en af de plakater, jeg har sat op i Århus. Plakaten er i A4-format, udskrevet liggende. Jeg har benyttet ordet "Internettet" som blikfang. Der findes 5 udgaver af plakaten, hvor den eneste forskel er Internetadressen, hvor man kan finde spørgeskemaet. De forskellige adresser gør, at jeg kan se, fra hvilken plakat, respondenten har fået oplysninger om spørgeskemaet. Der er ingen forskel på de 5 spørgeskemaer, kun den skjulte kode. Den Internet-adresse, respondenten skal benytte er ikke den direkte adresse ("http://130.225.1.13/survey2/dk1.asp"), men derimod "http://come.to/spm" (eller travel.to/spm, surf.to/spm, start.at/spm, fly.to/spm). Denne adresse er en omdiregeringsadresse (redirect), der er væsentligt nemmere at huske end den direkte adresse. Jeg har hængt i alt ca. 300 plakater op i Århus, og jeg har opdelt dem i følgende grupper:



    1) Aarhus Universitet, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

    2) Aarhus Universitet, Det Humanistiske Fakultet, Det Teologiske Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Administrationen

    3) Handelshøjskolen i Århus

    4) Kollegier, voksenuddannelsesinstitutioner og seminarier

    5) Gymnasier, biblioteker og plakatsøjler.



    Område 2) havde flest opslagstavler, så her har jeg sat næsten 100 plakater op. Det Naturvidenskabelige Fakultet havde næsten ingen opslagstavler, hvor man kunne sætte noget op, der ikke vedrører fakultetet. Jeg havde umiddelbart satset på at få flest svar ind fra gruppe 5, idet disse ikke nødvendigvis er studerende eller akademikere, og derved kan jeg måske gøre en eventuel skævhed i indsamlingen mindre. Det var dog denne gruppe, der var sværest at nå, idet der findes meget få steder i Århus, hvor man kan sætte plakater op lovligt. Jeg havde regnet med at kunne sætte plakater op på biblioteker, banegården, cafeer, busstoppesteder, supermarkeder m.v., men det var slet ikke muligt.

    Plakaterne blev sat op medio april 1998, og overraskende nok fik jeg stadig svar på den konto helt frem til august 1998.



    News



    På Internettet er der mange muligheder for at kommunikere med andre brugere. En af dem er Usenet News, som er en elektronisk opslagstavle. Opslagstavlen er opdelt efter emner, mere end 30.000 forskellige. Jeg har sat beskeder om mit spørgeskema op på ca. 100 forskellige opslagstavler. Jeg har valgt de opslagstavler, der hedder noget med "diverse", for eksempel "fr.divers", som er Frankrigs opslagstavle for beskeder, der ikke har noget specielt emne. Jeg har sat beskeder op på ca. 80 opslagstavler af denne type, hvor ca. halvdelen har været "diverse (misc.)"-opslagstavler for byer i USA. På denne måde er jeg også kommet i kontakt med fjerne lande. De sidste tyve opslagstavler, hvor jeg har sat beskeder op, er opslagstavler, hvor emnet enten er økonomi, psykologi, videnskab eller konkurrencer.



    Konkurrencesider



    På Internettet findes der mange hjemmesider, hvor konkurrencer og sweepstakes opremses. En konkurrence kræver, at man svarer rigtigt på nogle spørgsmål, og en sweepstake er en lodtrækning, der ikke kræver nogle rigtige svar. Mit spørgeskema har begge dele, hvor pulje 1 er en sweepstake og pulje 2 er en konkurrence. Den tredje lodtrækning kan ikke tilmeldes direkte, idet respondenten først blive tilbudt at deltage i denne, når han/hun har besvaret spørgeskemaet. Jeg har tilmeldt mit spørgeskema til ca. 50 af disse konkurrence/sweepstakes-sider, hvor de fleste ligger i USA (se for eksempel http://www.flash.net/~ohnoguy/sweeps.htm). Jeg kommer via disse sider i kontakt med personer, der er vant til at deltage i konkurrencer, og der er dermed en risiko for, at de svarer helt tilfældigt på spørgsmålene for at overstå spørgeskemaet så hurtigt som muligt. Det vurderes, at denne risiko er større for denne gruppe af respondenter end for andre grupper.



    Andre tilmeldinger



    Udover ovenstående, har jeg tilmeldt mit spørgeskema to sider, der omhandler eksperimenter på Internettet (se for eksempel http://www.uni-tuebingen.de/uni/sii/Ulf/Lab/WebExpPsyLab.html). Jeg har sendt en e-mail til en mailing-liste, hvor personer, der interesserer sig for eksperimentel økonomi, abonnerer. Desuden har jeg haft kontakt med nogle universiteter i USA og Tyskland, hvor interesserede har fået adressen til mit spørgeskema. For disse tilmeldinger gælder, at de har fået samme adresse, som benyttes til snowball-samplingen (jeg så det som en mulighed for at "tilføje snebolden sne, der ikke ligger naturligt på den bakke, hvor snebolden triller ned").



    Overlapning af grupper



    Ovenstående 9 grupper overlapper desværre hinanden. I Danmark var der i indsamlingsperioden to sider, der beskæftiger sig med konkurrencer (se for eksempel: http://konkurrencer.ake.dk/). Hos den ene har en anden tilmeldt mig, hvilket bevirkede, at den adresse, der blev tilmeldt, var snowball-sampling-adressen og ikke konkurrence-adressen. Dette kan også være gældene for andre konkurrencesider, men det er jeg nu ikke bekendt med. News har to nyhedersgrupper, der omhandler sweepstakes. Jeg har givet adressen til News for disse to opslagstavler. Nogle af søgemaskinerne er emneopdelt (se for eksempel http://www.jubii.dk/Fritid/Underholdning_Forlystelser/Konkurrencer/), og her har jeg tilmeldt mig under emnet "konkurrence". Det er altså muligt for nogle af søgemaskinerne, at respondenten ikke har søgt på nogle stikord, men har klikket sig frem til konkurrencerne, og i så fald vil denne side også være berettiget til at høre under konkurrencesiderne. Alle søgemaskiner er dog tildelt samme kode, men i analysen kan man ikke skelne klart mellem disse grupper.

    4: Den økonomiske teori bag spørgsmålene

    Eksperimentel økonomi



    Økonomer begyndte i slutningen af 1940'erne at interessere sig for eksperimentel økonomi. Den eksperimentelle økonomi har tæt forbindelse til eksperimentel psykologi. De økonomiske eksperimenter deles normalt op i 3: 1) Markedseksperimenter, som især handler om den neoklassiske pristeori, 2) Spileksperimenter, som hovedsageligt blev brugt til at teste fangernes dilemma og senere mere komplekse spil indenfor spilteorien. Spileksperimenter benyttes til at teste de adfærdsmæssige implikationer af ikke-kooperativ spilteori, 3) Individuel adfærdseksperimenter, hvor individer ikke behøver at udvise strategisk adfærd, men blot optimere deres adfærd.

    Jeg benytter de to sidstnævnte eksperimenter i mit projekt. Spørgsmål 3-5 (fængselsspørgsmålene) og spørgsmål 10-11 (kortspørgsmålene) hører ind under spileksperimenter, og de øvrige spørgsmål hører under individuel adfærdseksperimenter.

    Fordelene ved at benytte simple eksperimenter til at teste ellers meget komplekse økonomiske teorier er, at man kan kontrollere de institutionelle rammer i eksperimentet, og det er muligt for andre forskere at reproducere eksperimentet. Hvis et simpelt forsøg afviser en økonomisk teori, er der ingen grund til at tro, at teorien er rimelig i den virkelige verden, som er meget mere kompleks. Hvis empirisk data indsamlet på normal vis (det vil som regel være offentlige instanser, der indsamler data til formål, der ikke nødvendigvis har med afprøvning af økonomiske teorier at gøre) ikke falsifiserer omtalte økonomiske teori, kan det være tegn på, at der er nogle undladte variable i teorien, der virker i modsatte retning af de variable, der medførte en falsifikation af teorien i eksperimentet.



    Teorien bag hovedspørgsmålene



    Spørgsmål 1, 6, 9 og 12 (skriveredskabsspørgsmålene)

    Disse spørgsmål benyttes til at teste, om respondenterne har transitive præferencer. Hvis man udførte et eksperiment, hvor 100 bundter skulle sammenlignes indbyrdes, kunne man godt forestille sig, at en stor procentdel vil vise intransitive præferencer. I mit tilfælde skal man kun besvare fire spørgsmål og vælge mellem fire bundter (hvor hvert bundt består af én vare), så hvis jeg ud fra disse svar kan vise, at respondenterne har intransitive præferencer, vil det være et meget stærkt resultat. Eksperimentet er et individual-choice eksperiment, der ikke omhandler valg under usikkerhed.

    For at kunne ordne præferencer kræves, at præferencerne er komplette, refleksive og transitive. At præferencerne er komplette vil sige, at ethvert bundt kan sammenlignes (for alle x og y i X, enten x(svagt præference for)y eller y(svag præference for)x eller begge). At præferencerne er refleksive vil sige, at hvert bundt er mindst lige så godt som sig selv (for alle x i X, xx). At præferencerne er transitive vil sige, at hvis x foretrækkes frem for y og y foretrækkes fremfor z, så må z ikke foretrækkes fremfor x. Mange økonomiske teorier bygger på disse forudsætninger, og det vil blandt andet være særdeles vanskeligt maksimere præferencern og at opskrive en nyttefunktion, hvis præferencerne ikke er transitive.

    Hvert af de fire spørgsmål har fire svarmuligheder: Ubesvaret, skriveredskab 1, skriveredskab 2 eller indifference mellem de to skriveredskaber. Respondenterne skal sammenligne skriveredskaberne på følgende vis:



    Blyant<>kuglepen

    kuglepen<>fyldepen

    fyldepen<>tusch

    tusch<>blyant



    Med fire svarmuligheder til de fire spørgsmål, kan man opskrive 44=256 kombinationer af svar til de fire spørgsmål. Vi er dog ikke interesserede i svar, hvor et eller flere af spørgsmålene ikke er besvaret, idet vi i så fald ikke kan teste, om transitivitetsbetingelsen er opfyldt. Dette bringer antallet af mulige kombinationer ned på 34=81. Af disse 81 kombinationer er nogle af dem transitive, nogle er intransitive og ved nogle svar, kan vi ikke konkludere noget. For altid at kunne konkludere, om respondenterne har transitive præferencer, ville det have krævet, at alle skriveredskaber blev sammelignet indbyrdes, hvilket ville kræve otte spørgsmål til respondenten. For at finde de kombinationer, der giver intransitive præferencer, har jeg gjort følgende betragtninger: Hvis vi ser bort fra indifference mellem alle fire skriveredskaber, må der ikke gælde følgende:



    Blyant>=kuglepen>=fyldepen>=tusch>=blyant

    eller

    Blyant<=kuglepen<=fyldepen<=tusch<=blyant



    Spørgsmål 2a og 2b (ansættelse af mand/kvinde)

    Dette spørgsmål medtaget for teste, om respondenterne handler økonomisk rationelt. Der findes måder, hvorpå man kan handle rationelt, hvilket psykologer kan tale meget mere om, men at være økonomisk rationel vil jeg definere som: "Der vælges den løsning, der giver højst økonomisk udbytte blandt alternativerne". Hvis man forestiller sig den meget tænkte situation, at de to ansøgere er nøjagtig lige kvalificerede (sådan utopiske antagelser gør vi økonomer os tit i forbindelse med opsætning af teorier), bør man vælge den person, der giver det største arbejdsudbytte. Da begge skal oplæres i et år, har man som arbejdsgiver nogle startomkostninger forbundet med ansættelsen, hvorfor man ikke med kort varsel kan udskifte en af de ansatte i tilfælde af sygdom eller lignende. Derfor skal man vælge den person, der har størst sandsynlighed for ikke at være fraværende fra arbejdsmarkedet, og da kvinden er i den fødedygtige alder, har hun en højere sandsynlighed for at være fraværende i en kortere eller længere periode end manden på grund af barsel.

    I spørgsmål 2b har jeg mulighed for at opdele argumentationen for svaret på spørgsmål 2a. Jeg har opdelt svarene i 13 kategorier (jævnfør kapitel 3), da det giver et mere interessant billede af respondenternes holdninger, end hvis jeg blot havde opdelt argumentationen i to: Barsel eller andet. Desuden giver den større differentiering i kategoriseringen mulighed for at se, hvilke argumenter der gives ud over de rent økonomiske. Disse argumenter bør man også tage hensyn til, når man forudsætter, at økonomiske agenter opfører sig rationelt. Ved inddelingen af svarene i kategorier er der risiko dels for fejlindtastninger, dels for skævhed, idet det er mit subjektive skøn, der ligger til grund for inddelingen.



    Spørgsmål 3-5 (fængselsspørgsmålene)

    Spørgsmål 3 og 4 omhandler fangernes dilemma. I disse spørgsmål kan man fortolke resultaterne efter om respondenten handler egoistisk eller altruistisk. Derimod er spørgsmål 5 ikke et fangernes dilemma-spørgsmål, idet det her udelukkede går ud på at optimere modspillerens payoffs (det vil sige at minimere hans straf). Der er dog nogen, der har misforstået spørgsmålet og troet, at det gjaldt for én at komme så hurtigt ud af fængslet som muligt, så man kan beskytte sin familie. I så tilfælde vil spørgsmålet kunne kategoriseres under fangernes dilemma. Det bør dog være oplagt, at den voldelige bande uden problemer kan nå at gøre familien fortræd, før respondenten bliver frigivet. Respondenten kan derfor udelukkende beskytte familien ved at minimere partnerens straf, og derved undgå hævnaktioner fra den voldelige bande. Svarene til spørgsmål 5 kan benyttes til at undersøge, hvorvidt respondenterne kan gennemskue problemstillingen og handle rationelt.

    I spørgsmål 3 og 4 har dette spil et åbenbart problem: Begge spillere vil få meget ud af, at begge benægter, men de er begge klar over, at modspilleren har stærke incitamenter til at tilstå, så derfor bør de begge tilstå. Dette er en Pareto-dominerende Nash-ligevægt. Den kooperative løsning (benægt,benægt) er ikke en Nash-ligevægt, idet begge spillere kan få færre år i fængslet ved at afvige. Det kan vanskeligt at tro, at alle mennesker vil handle på denne vis - derfor har jeg sat eksperimentet op. Der er lavet mange eksperimenter, hvor der benyttes flere perioders gentagelse af et lignende spil med samme modstander. Ved første periode vælger omkring 40% den kooperative løsning (Cooper et al.). Jeg har mødt mange, der taler om moral og altruisme i forbindelse med fangernes dilemma, så jeg ønsker at teste, om det har nogen indflydelse på svarene, at forbrydelsen begås med personer, der har stigende grad af personligt forhold til respondenten. I den danske udgave skal man vælge mellem at være egoistisk eller være loyal overfor en skummel mand. Her bør man vælge at være egoistisk, da altruisme bør være udelukket. Hvis man vælger at være egoistisk, skal man også kunne gennemskue problemstillingen i fangernes dilemma. Jeg har svært ved at teste, om man vælger at være loyal overfor den skumle mand, eller om man ønsker at være egoistisk uden at kunne gennemskue, hvordan man vil få den laveste straf. Når man har at gøre med en skummel mand, bør man også kunne forudsætte, at denne vil svigte aftalen i spørgsmål 4. I den spanske, tyske og franske udgave, er den skumle mand erstattet med en mand, som man bør være neutral overfor. I denne udgave er det i større grad muligt at teste altruisme/egoisme- spørgsmålet, og en sammenligning med den danske udgave skulle gerne vise forskelle. I den engelske udgave af spørgeskemaet, er den skumle mand erstattet med en ven, og her kan altruisme have en større indflydelse end for de to andre kategorier. Man må nok forvente, at man her finde en større andel, der vælge den kooperative løsning i forhold til de to andre udgaver.



    Spørgsmål 7-8 (lykkehjulsspørgsmålene)

    Dette eksperiment, som er en variant af det berømte Allais paradoks, er et klassisk eksperiment. Der er foretaget mange lignende eksperimenter, dog mest med studerende som forsøgspersoner. Typisk vil forsøgspersoner gå efter det sikre i første spørgsmål for derefter at gå efter den højeste forventede værdi. De to spørgsmål er dog ens, bortset fra at sandsynlighederne i spørgsmål 8 er multipliceret med 0,25 (common-ratio=0,25). Ovenstående svarmønster er et brud på substitutionssaksiomet i von Neumann-Morgensterns expected utility model (jævnfør Davis eller Kahnemann).

    Det kan desuden være interessant at se, om respondenter, der har fundet spørgeskemaet på en konkurrenceside, vil svare anderledes på disse to spørgsmål end andre. Man kunne godt forestille sig, at en større andel fra denne gruppe vil vælge bod nummer to i begge spørgsmål.



    Spørgsmål 10 (kortspørgsmål nr. 1)

    Dette simple spilteoretiske spørgsmål er blandt andet medtaget for at introducere respondenten for matrix-notationen. Desuden benyttes spørgsmålet til at teste, om respondentens svar er troværdige. Spørgsmålet kan måske også benyttes til at teste, om respondenterne handler rationelt. Svarer man forkert på dette spørgsmål, er det enten fordi, man ikke har forstået spørgsmålet/ikke har kunnet finde den optimale løsning, eller fordi man svarer tilfældigt på spørgsmålet udelukkende for at deltage i konkurrencen. Spillet har en Nash-ligevægt, som desuden er Pareto-optimal.



    Spørgsmål 11 (kortspørgsmål nr. 2)

    Dette spil har fire kooperative løsninger. De er alle Nash-ligevægte og de tre af dem er Pareto-optimale. Den fjerde løsning er ikke Pareto-optimal, men den skiller sig ud fra de andre løsninger, og kaldes derfor en fokal ligevægt. Da der er en sandsynlighed på 25% for gevinst ligegyldigt hvilket kort, der vælges, kan man måske forvente, at respondenterne vælger den fokale løsning i håbet om, at medspilleren også ser denne løsning som noget specielt. Jeg har opbygget spørgeskemaerne, så der er tre udgaver af dette spørgsmål. De danske udgaver har løsningerne diagonalt (både den ene og den anden diagonal), og man kan måske forvente, at hjørnerne også skiller sig ud i den grad, at de må betegnes som fokale ligevægte.

    5: Dataanalyse

    I starten af august måned 1998 tog jeg et mindre udsnit af datasættet og begyndte at udarbejde algoritmer dels i ASP og dels i SAS til dataanalysen. Herved kunne jeg udskyde brugen af det endelige datasæt og derved indsamle flere svar i analyseperioden.

    Jeg har gennemgået datamaterialet meget grundigt, da konkurrenceelementet i indsamlingsmetoden kan give useriøse svar. En enkelt person havde udfyldt spørgeskemaet seks gange, og en del havde udfyldt spørgeskemaet for sig selv og familie/venner (nogle af disse havde udelukkende ændret på de demografiske svar, og andre havde ikke foretaget nogle ændringer ud over navn og adresse). I alt blev ca. 100 besvarelser sorteret fra på grund af dublering eller useriøsitet.



    Datasættets variable



    I tabel 5.1 har jeg angivet de 23 variable, jeg har konstrueret ud fra respondenternes svar. Alle variable er numeriske, hvor svarmulighederne repræsenteres af tal, for eksempel "0" for "ikke besvaret", "1" for "mand" og "2" for "kvinde". Desuden har jeg angivet, hvor mange værdier hver variabel kan antage.



    Variabelnavn Beskrivelse Antal mulige værdier
    anonym Fortæller, at respondenten ikke har angivet tilstrækkelige informationer til at kunne kontaktes 2
    email Respondenten har en e-mail-adresse 2
    spmg Respondentens køn 3
    spmh Respondentens alder 10
    spmi Respondentens uddannelse 8
    spmj Respondentens brug af computer til andet end arbejde og studium 13
    spm1 Svar på spørgsmål 1 (blyant/kuglepen) 4
    spm2a Svar på spørgsmål 2a (ansættelse af mand/kvinde) 3
    spm2b1 1. argument for ansættelse 14
    spm2b2 2. argument for ansættelse 14
    spm2b3 3. argument for ansættelse 14
    spm3 Svar på spørgsmål 3 (1. spørgsmål i fangernes dilemma) 3
    spm4 Svar på spørgsmål 4 (spørgsmål 3 med tilføjelse af aftale) 3
    spm5 Svar på spørgsmål 5 (spørgsmål 3, hvor en voldelig bande tilføjes) 3
    spm6 Svar på spørgsmål 6 (kuglepen/fyldepen) 4
    spm7 Svar på spørgsmål 7 (1. lykkehjulspørgsmål) 3
    spm8 Svar på spørgsmål 8 (2. lykkehjulspørgsmål) 3
    spm9 Svar på spørgsmål 9 (fyldepen/tusch) 4
    spm10 Svar på spørgsmål 10 (1. kort-spørgsmål) 3
    spm11 Svar på spørgsmål 11 (2. kort-spørgsmål) 5
    spm12 Svar på spørgsmål 12 (tusch/blyant) 4
    tid Angiver, hvilken dag spørgeskemaet blev udfyldt 134
    kode Angiver, hvilken udgave af spørgeskemaet respondenten har udfyldt 46

    Tabel 5.1: Datasættets variable



    De 23 variable indlæses i SAS, og der generes et permanent SAS-datasæt indeholdende 20 variable til videre bearbejdning. Variablene spm1, spm6, spm9 og spm12 er omdannet til en variabel "intrans", der angiver, om respondenten har intransitive præferencer. Variablen kan antage to værdier: "1" for ingen konklusion, hvorvidt respondenten har intransitive præferencer, og "2" for intransitive præferencer.

    Rent teknisk er variablen "intrans" genereret af følgende algoritme:



    IF spm1=0 OR spm6=0 OR spm9=0 OR spm12=0 THEN intrans=.;

    ELSE

    IF spm1=3 and spm6=3 and spm9=3 and spm12=3 THEN intrans=1;

    ELSE

    IF (spm1=1 OR spm1=3) AND (spm6=1 OR spm6=3) AND (spm9=1 OR spm9=3) AND (spm12=1 OR spm12=3) THEN intrans=2;

    ELSE

    IF (spm1=2 OR spm1=3) AND (spm6=2 OR spm6=3) AND (spm9=2 OR spm9=3) AND (spm12=2 OR spm12=3) THEN intrans=2;

    ELSE

    intrans=1;



    SAS-outputtet og SAS-programmet, der ligger til grund for efterfølgende analyse kan hentes fra den Internet-adresse, der er angivet på første side i bilagene. SAS-outputtet består af godt 350 sider, hvoraf de vigtigste tal og resultater er medtaget i tabeller og figurer i denne rapport. Af fortrolighedsmæssige årsager er datasættet er ikke offentliggjort.



    Antal observationer

    I perioden 6/4 1998 til 16/8 1998 blev 3.268 svar indgivet. Jeg har udført tre validitetstjek og fundet følgende: Respondenter, der har svaret på et spørgeskema på Internettet, og som aldrig benytter en computer: 5 stk. Disse observationer er fjernet. Respondenter under 10 år: 6 stk. Disse er også fjernet, idet de ikke er med i populationen. Respondenter, der har en høj uddannelse men en lav alder er undersøgt. Der er ikke slettet observationer ud fra dette kriterium. Efter validitetstjekkene er antallet af observationer reduceret til 3.257. I nedenstående tabel 5.2 ses, hvorledes svarene er fordelt på de forskellige reklameindsatser og sprog.



    Spørgeskemaudgave Dansk Engelsk Spansk Fransk Tysk I alt
    Snowball sampling 740 227 5 8 13 993
    Plakat, Aarhus Universitet, SAM, NAT 36 2 1 0 0 39
    Plakat, Aarhus Universitet, TEO, SUN, HUM, ADM 112 0 0 0 0 112
    Plakat, Handelshøjskolen i Århus 21 0 0 0 0 21
    Plakat, gymnasier, biblioteker m.m. 2 0 0 0 0 2
    Plakat, kollegier 81 1 0 0 0 82
    Søgemaskiner 217 59 2 0 6 284
    Konkurrencesider 123 1.003 1 146 80 1.353
    News 52 213 2 9 17 293
    Fortrykt 78 - - - - 78
    I alt 1.462 1.505 11 163 116 3.257

    Tabel 5.2: Antal svar fordelt på reklameindsats og sprog



    De udenlandske udgaver af spørgeskemaerne, der har indgang fra en plakat opsat i Århus, er udelukkende med af tekniske årsager, men disse spørgeskemaer kan naturligvis også besvares.

    Det bemærkes, at der kan være overlap mellem de forskellige reklameindsatser, jævnfør kapitel 3. Især bør en stor del af den danske snowball-sampling placeres under konkurencesiderne. Desuden kan en del af svarene, der indkommet via de danske søgemaskiner, måske også placeres under konkurrencesiderne, idet nogle søgemaskiner er emneopdelt (se kapitel 3).

    Der er en stor overvægt af danske besvarelser, når man tænker på, hvor lille Danmark er. Jeg tror, at det skyldes de gevinster, jeg udlodder, samt en højere troværdighed omkring konkurrencen. I Danmark er der ikke mange konkurrencer på Internettet i forhold til for eksempel USA, og de, der er, har ikke særlig høje gevinster. At udlodde 2.000 kr. i kontanter er noget helt exceptionelt i Danmark. I USA er præmier i størrelsesordenen 100.000$ ikke usædvanligt, så det er en smule overraskende, at så mange fra USA har svaret på et spørgeskema fra Danmark, hvor præmien ikke er mere end 75$.

    Den lave deltagelse fra de tysk-, spansk- og fransksprogede spørgeskemaer skyldes dels den sproglige barriere, der har gjort det meget svært for mig at finde de rigtige steder på Internettet at reklamere for spørgeskemaet, dels manglen på konkurrencesider i Spanien. Desuden har en fejl begået af EDB-personalet på Institut for Økonomi bevirket, at jeg mistede det tyske marked i juni måned.


    Figur 5.1

    Af figur 5.1 ses, hvorledes svarene er indløbet over tid. Det bemærkes, at der meget stor variation. De første "toppe" kommer fra plakaterne, jeg har sat op i Århus samt nyhedsgrupperne. De næste toppe skyldes konkurrencesiderne. Der er mange konkurrencesider, der har en indgangsside, hvor alle nye konkurrencer/sweepstakes er opremset. Når min konkurrence er registreret, ser man en tydelig fremgang i antallet af svar. Denne stigning varer i som regel i en eller to dage. Der har været problemer med netforbindelsen til universitetet nogle gange, og det har bevirket, at der er dage, hvor der er indkommet meget få svar. Ovennævnte menneskelige fejl i juni måned gjorde, at spørgeskemaet blev slettet i 24 timer. Dette har bevirket, at nogle konkurrencesider har slettet min tilmelding, og det har taget mig nogen tid at genvinde det tabte. Det største antal svar på én dag var 80 og det laveste var 0. De 80 svar indkom, da jeg blev tilmeldt en fransk konkurrenceside. Det ses også, at kurven er stigende omkring dataindsamlingens ophør. Dette skyldes, at jeg er kommet ind på det franske og hollandske marked med mit spørgeskema. I alt har jeg indsamlet data over en periode på 133 dage, hvoraf der ikke har været forbindelse til spørgeskemaet i cirka 4 dage. Det giver et gennemsnit på 23,9 svar pr. dag. Dertil skal lægges de 78 svar fra den fortrykte udgave af spørgeskemaet. Disse 78 svar er ikke inkluderet i figur 5.1.


    Figur 5.2

    I figur 5.2 ses antallet af svar indkommet fra snowball-samplingen. Toppene skyldes, at spørgeskemaet blev tilmeldt en konkurrenceside i Danmark med en forkert kode (jævnfør kapitel 3). Det er ikke nødvendigt at tage nogen form for logaritmer af denne serie for at kunne konkludere, at væksten ikke er eksponentiel. Snowball-samplingen har altså ikke haft den ønskede virkning. Dette tillægger jeg de tre faktorer nævnt i kapitel 3.



    Demografi



    Køn

    I alt 1.799 mænd og 1.442 kvinder har udfyldt spørgeskemaet. Det svarer til 55,5% mænd og 44,5% kvinder. 16 har undladt at opgive deres køn. Disse tal er en smule overraskende. Man kunne forestille sig, at der var en væsentlig større andel af mænd, der besvarede spørgeskemaet, da der skal benyttes computer til besvarelsen, og man forventer, at det typisk er mænd, der benytter computere meget. Det kan være, at det er en gammel fordom, der trænger til at blive gjort op med. Dette ser vi nærmere på senere.



    Anonymitet

    85 personer har svaret anonymt på spørgeskemaerne, hvilket svarer til 2,6%. Disse besvarelser må anses som værende meget seriøse, idet disse respondenter ikke har besvaret spørgeskemaet for at vinde penge, men er alene drevet af interesse for emnet. Jeg har bemærket, at de fleste anonyme besvarelser er indløbet efter jeg er tilmeldt en Internet-side, der omhandler eksperimentel psykologi.

    Alder

    I figur 5.3 ses, hvor mange personer, der er i hvert aldersinterval (bemærk, at intervallerne ikke er lige store).


    Figur 5.3

    Det ses af figur 5.3, at udsnittet ikke er repræsentativt aldersmæssigt. 13 personer har undladt besvare dette spørgsmål. Overraskende er det, at 5 personer, der er 71 år eller ældre har udfyldt spørgeskemaet. Jeg havde forventet, at 16-20 år og 21-30 år havde været lige store og udgjorde 95% af svarene. Udsnittet er ikke så skævt, som man kunne frygte ved den slags dataindsamlinger.

    I figur 5.4 ses respondenternes alder opdelt på køn. Det ses, at kvinderne er mere homogent fordelt aldersmæssigt end mændene.


    Figur 5.4


    Figur 5.5

    Skolegang

    Respondenternes skolegang er afbildet i figur 5.5.

    Denne fordeling synes at være mere repræsentativ end aldersfordelingen var det, hvis man sammenligner med uddannelsesniveauet for Vesteuropa og USA. Ser man på populationen, er udsnittet dog ikke repræsentativ, idet medianen og gennemsnittet ligger for højt. 39,6% af respondenterne har været under uddannelse i 16 år eller mere. 11% af respondenterne har en uddannelse svarende til den danske folkeskoleuddannelse eller mindre. 24 respondenter har undladt at svare på dette spørgsmål.

    I figur 5.6 ses respondenternes skolegang fordelt på køn.


    Figur 5.6

    Det ses af figur 5.6, at mændene i gennemsnit har studeret i længere tid end kvinderne. Om de har en større uddannelse i gennemsnit end kvinderne afhænger af, om de har afsluttet deres uddannelser på normeret tid.



    Brug af computere

    I figur 5.7 er afbildet respondenternes brug af computere til andet end arbejde/studium. Datasættet er opdelt i to: 1) Besvarelser fra de danske udgaver, 2) Besvarelser fra de udenlandske udgaver. Dette skyldes den i kapitel 2 omtalte mangel, der er i spørgsmål j, som bevirker, at de to datasæt ikke kan sammenlignes på alle punkter.


    Figur 5.7

    Virkningen af, at spørgsmålene ikke var ens ses af figur 5.7. Således har (hovedparten af) de udenlandske respondenter svaret på, hvor meget de har benyttet en computer om måneden, og de danske hvor meget de har benyttet en computer i døgnet. Det er dog ikke usandsynligt, at nogle danske respondenter har misforstået spørgsmålet, der kan være lidt tungt at læse, og har troet, at de skulle angive månedsforbruget. 1.450 danskere og 1.791 udlændinge har svaret på spørgsmålet, 16 har undladt at svare på det. 135 danskere, svarende til 12,08%, har svaret, at de benytter computeren mere end 10½ i døgnet i gennemsnit til andet end arbejde/studium. Disse personer kan for eksempel være arbejdsløse, eller de kan have overset formuleringen "til andet end", eller der kan være tale om inkarnerede computer-nørder. 983 udlændinge har svaret 10½ time eller længere, men dette tal kan vi ikke bruge til ret meget, idet det kan være månedsforbruget, og det kan være dagsforbruget. Tallene i den anden end af skalaen kan vi dog bruge: Jeg har defineret en ikke-computer-nørd, som en personer, der benytter en computer mindre end 3½ timer i døgnet til andet end arbejde/studium. 984 danskere kommer ind under denne kategori, hvilket svarer til 68%. 286 udlændinge benytter computeren mindre end 3½ time i døgnet/pr. måned. Vi kan altså med sikkerhed sige, at 1.270 personer ikke er computer-nørder efter min definition, hvilket svarer til 40%. Dette tal er naturligvis skønnet alt for lavt grundet forskellen i spørgsmålene.

    I figur 5.8 er afbildet mænds og kvinders forbrug af computer. Der er kun foretaget analyse for danske besvarelser.


    Figur 5.8

    Det ses af figur 5.8, at der ikke er stor forskel i mændenes og kvindernes forbrug af computere. Dette er en smule overraskende, da man nok kunne forvente, at mændene brugte væsentligt mere tid end gennemsnit på computere end kvinder. Det kan være en fordom, at kvinder benytter computere mindre end mænd, men det kan også være, at jeg måske kun er kommet i kontakt med de kvinder, der benytter computere meget ved at stille spørgsmålene via Internettet. Udarbejder man en krydstabel ud fra spørgsmål j og spørgeskemaudgaven, ser man intet klart mønster (tabellen er ikke medtaget i denne rapport, men er tilgængelig i SAS-outputtet, som kan hentes på den adresse, der er angivet på første side i bilagene). Man kunne ellers have forestillet sig, at de, der har svaret via snowball-samplingen brugte computere mindre end de, der har svaret ved søgemaskine, konkurrencesider eller News. Et af formålene med snowball-samplingen var at nå ud til personer, der ikke benytter computere ret meget, og som derfor ikke vil finde spørgeskemaet ved at surfe på Internettet. Dette har slået fejl.



    Konklusion

    Ikke overraskende er udsnittet skævt. Det er dog ikke så skævt, som man kunne frygte. Man kunne frygte, at udsnittet bestod af unge computer-nørder af hankøn med en uddannelse mellem 7 og 14 år. Dette er heldigvis ikke tilfældet. Hvis jeg havde defineret populationen som "alle personer over 10 år bosiddende i I-landene", vil udsnittet være tæt på at være repræsentativt, hvis vi ser bort fra aldersfordelingen. Alt i alt synes jeg, at jeg har et godt datamateriale at arbejde med.



    Er præferencerne transitive?



    Analysen bygger på svar på spørgsmål 1, 6, 9 og 12. I alt har 82 personer intransitive præferencer, svarende til 2,6%. 3.128 personer har enten transitive præferencer, eller også kan man ikke drage nogen konklusion ud fra svarene. 47 personer har ikke svaret på et eller flere af de fire skriveredskabsspørgsmål. Procentvis er der lige så mange mænd som kvinder, der har intransitive præferencer, og aldersmæssigt er respondenterne med intransitive præferencer også jævnt fordelt. Set i forhold til respondentens uddannelse, har grupperne "7 år eller færre" og "8-10 år" forholdsvis flere personer med intransitive præferencer end de andre uddannelsesgrupper (dobbelt så mange - forholdsvis).

    Ud fra datamaterialet mener jeg, at man kan konkludere, at transitivitetsbetingelsen er opfyldt. Ganske vist har 2,6% intransitive præferencer, men dette tal kan være for højt, idet nogle respondenter måske har svaret tilfældigt på spørgsmålene. Spørgsmålene er dog så korte, lette og mystiske, at jeg ikke tror, det drejer sig om særlig mange personer.



    Valg af ny medarbejder



    Spørgsmål 2 omhandler valg af ny medarbejder til et firma. Der ønskes her analyseret, om respondenterne handler økonomisk rationelt, eller om der findes andre (subjektive) faktorer, der er med til at afgøre valget.

    I alt 2.984 har svaret på spørgsmål 2, hvilket er den laveste svarfrekvens i dette spørgeskema. Dette afspejler, at mange respondenter ikke ved, hvad de skal svare, da mange af dem ikke mener, at der er forskel på de to jobansøgere. 1.938 respondenter har valgt kvinden, hvilket svarer til 64,9%, og 1.046 respondenter har valgt manden. Dette kan man ikke betegne som økonomisk rationelt, idet manden endnu ikke kan føde børn og derfor har en større sandsynlighed for at have mindre fravær fra arbejdspladsen end kvinden. 67,8% (889 personer) af de kvindelige respondenter vælger kvinden og 62,7% (1.037 personer) af de mandlige respondenter vælger kvinden. Svarene afhænger stort set ikke af respondenternes alder, hvilket ses af tabel 5.3.

    Respondenten er mand og har valgt (K=kvinde, M=mand): Respondenten er kvinde og har valgt

    ( K=kvinde, M=mand):

    Alder i år K i % M i % i alt i alt i % K i % M i % i alt i alt i %
    11-15 47 78,3 13 21,7 60 3,6 48 84,2 9 15,8 57 4,4
    16-20 181 61,8 112 38,2 293 17,7 159 68,5 73 31,5 232 17,7
    21-30 491 60,3 324 39,7 815 49,3 325 66,5 164 33,5 489 37,3
    31-40 175 63,4 101 36,6 276 16,7 166 61,5 104 38,5 270 20,6
    41-50 94 71,8 37 28,2 131 7,9 135 73,0 50 27,0 185 14,1
    51-60 43 64,2 24 35,8 67 4,1 43 68,3 20 31,7 63 4,8
    61-70 6 60 4 40 10 0,6 10 83,3 2 16,7 12 0,9
    71+ 0 0 2 100 2 0,1 3 100 0 0 3 0,2
    I alt 1.037 62,7 617 37,3 1.654 100 889 67,8 422 32,2 1.311 100

    Tabel 5.3: Valg af køn fordelt på respondentens eget køn og alder



    Mellem 60% og 70% vælger kvinden indenfor hver aldersgruppe, både for mændene og kvinderne. Der er dog undtagelser for den yngste gruppe, for gruppen mellem 41 og 50 år samt for kvinder mellem 61 og 70 år. Den først- og sidstnævnte gruppe har dog relativt få respondenter. Resultatet overrasker mig lidt, idet jeg havde regnet med, at kunne finde en forskel i valget af køn afhængigt af, hvilken generation respondenten tilhører.

    Der er ikke fundet tegn på, at valget er afhængigt af respondenten skolegang.

    Ovenstående præferencer for kvinden i en ny ansættelse kommer ikke som nogen overraskelse. Jeg har stillet spørgsmålet for at få bekræftet min teori om, at folk ikke opfører sig økonomisk rationelt. Jeg har desuden bedt respondenterne om en forklaring på, hvorfor de har valgt den person, de har. Ud fra dette svar håber jeg at få større indblik i, hvilke faktorer, der har indflydelse på ansættelsen ud over de økonomiske. Det bemærkes, at respondenterne ikke nødvendigvis er arbejdsgivere, at situationen er meget tænkt, og den har meget lidt med virkeligheden at gøre. Hvis en arbejdsgiver virkelig stod overfor den i spørgsmål 2 nævnte problemstilling, vil de økonomiske betragtninger sikkert spille en større rolle.

    I tabel 5.4 ses, hvor mange respondenter, der angivet begrundelser i de forskellige kategorier opdelt efter eget køn og efter valg af køn. Bemærk, at nogle respondenter har angivet flere begrundelser, og de og tæller derfor med flere gange.



    Kvinder vælger Mænd vælger Missing value*
    Begrundelse for valg Kvinde Mand Kvinde Mand
    Ved ikke 17 4 19 7 10
    Tilfældigt valgt 43 12 78 40 43
    For få oplysninger til at kunne besvares 21 6 23 14 84
    Fordi jeg er mand hhv. kvinde 118 13 11 24 2
    Arbejder bedst med dette køn 94 93 113 56 3
    Dette køn er mere moden/ansvarsbevidst 66 12 54 24 1
    Graviditet/barsel/menses 6 129 7 273 2
    Det køn er kønnere at se på 1 1 44 1 1
    Mulighed for sex med dette køn 4 9 67 4 2
    Ligestilling 312 23 235 17 4
    Dette køn er dygtigere end det andet køn 85 26 98 23 5
    Bedre arbejdsmiljø med dette køn 52 42 83 27 0
    Andet 151 90 243 124 97

    Tabel 5.4: Begrundelse for valg af køn opdelt efter respondentens køn og svar på spørgsmål 2a

    * Missing value angiver, at respondenten ikke har svaret på spørgsmål 2a, men har givet en begrundelse for valg af køn.

    Af tabel 5.4 ses, at kun 129 kvinder og 273 mænd vælger det økonomisk rationelle og angiver den økonomisk rationelle begrundelse (barsel). Det svarer til 13,5%. Flest respondenter har begrundet deres valg af køn med ligestilling. Nogle af ovennævnte begrundelser vækker stof til eftertanke, når man tænker på, hvilket køn respondenten har, og hvad respondenten har valgt. Man kunne tro, at der er tale om indtastningsfejl ved respondenter, der ønsker at have kønslig omgang med personer af samme køn, men det er ikke tilfældet. En overvægt af mænd angiver grunde der kan betegnes som mandschauvinistiske, ligesom en overvægt af kvinder angiver feministiske grunde.

    Opdeler man begrundelserne på respondentens køn og alder, er der ikke ret meget, der springer i øjnene. Det mest interessante er her, hvad de 11-15 årige svarer: 10 svarer, at de arbejder bedst med dette køn, 17 drenge (11-20 år) har svaret, at kvinden er kønnere at se på, hvorimod 1 pige (16-20 år) har svaret det samme. 22 drenge har begrundet valget med sex (hvilket svarer til 20% af mændene, der har givet denne begrundelse) og for pigerne er det 5, der har svaret sex (dette svarer til 30,8% af kvinderne, der har givet denne begrundelse).



    Fangernes dilemma



    Denne del af analysen vedrører spørgsmål 3-5. Spørgsmål 5 omhandler ikke fangernes dilemma direkte, men spørgsmålet er taget med i dette afsnit, da det er en variation af spørgsmål 3 og 4. Som omtalt i kapitel 2 og 4 er der forskel på spørgsmålene alt efter hvilket spørgeskema, respondenterne har besvaret. For overblikkets skyld har jeg alligevel samlet svarene i tabel 5.5 som en introduktion til dette afsnit.

    Respondenten tilstår Respondenten benægter

    Missing

    values

    Absolut Relativt Absolut Relativt
    Spørgsmål 3 2.363 73,0% 874 27,0% 20
    Spørgsmål 4 1.675 51,8% 1.561 48,2% 21
    Spørgsmål 5 1.858 57,5% 1.375 42,5% 24

    Tabel 5.5: Respondenternes svar på spørgsmål 3-5. Samlet for alle sprog.



    Det ses af tabel 5.5, at vi har et interessant materiale at arbejde med. Lad os se på spørgsmålene enkeltvis.



    Spørgsmål 3

    Forbrydelsen begås med en... Respondenten tilstår Respondenten benægter

    Missing

    values

    Absolut Relativt Absolut Relativt
    skummel mand 1.177 81,2% 272 18,8% 13
    mand 169 58,3% 121 41,7% 0
    ven 1.017 67,9% 481 32,1% 7

    Tabel 5.6: Respondenternes svar på spørgsmål 3. Opdelt efter partnerens tilhørsforhold til respondenten.



    I tabel 5.6 har den person forbrydelsen begås med stigende grad af tilknytning til respondenten, jo længere ned i skemaet vi går. Man kan derfor forvente, at respondenterne vil være mindre egoistiske, jo større tilknytning de har til partneren. Det er ikke tilfældet. Der er en højere grad af samarbejde mellem respondenterne og "en mand", end der er mellem respondenterne og "en ven". Dette kan skyldes en tilfældighed eller en forskel i amerikanernes og europæernes tankegang og moralkodeks. Hvis europæerne handler fundamentalt anderledes end amerikanere, skulle flere af de danske respondenter vælge den kooperative løsning. Måske er antallet af svar for lavt i den franske, spanske og tyske udgave, og i så fald viser dette, at resultater fra mange tidligere udførte eksperimenter over dette emne må betegnes som usikre, hvis antallet af svar ikke er meget stort (>1.000). Jeg er i min litteratursøgning ikke stødt på eksperimenter med mere end 300 forsøgspersoner. Normalt benytter man kun omkring 100 personer til eksperimenter.

    Opdeler man besvarelserne efter køn og skolegang, ses intet klart mønster med hensyn til respondentens skolegang, men derimod har 417 danske kvinder tilstået, hvilket svarer til 88% af de danske kvindelige respondenter. For de danske mænds vedkommende har 750 tilstået, hvilket svarer til 78%. Lignende fordeling gør sig gældende for den engelske udgave, hvor forbrydelsen begås med en ven: Her har 622 kvinder tilstået, svarende til 72,6% af kvinderne; for mændene er tallene henholdsvis 385 og 61,6%. For den spanske, tyske og franske udgave af spørgeskemaet har 52 kvinder tilstået, svarende til 56,5% og 114 mænd har tilstået svarende til 58,7%. 857 kvinder mod 625 mænd har svaret på spørgsmål 3 i den engelske udgave, og da det ser ud til, at kvinder handler mere egoistisk end mændene, har vi her forklaringen på ovennævnte besynderlighed: Der er forholdsvis færre kvinder, der har besvaret et spansk, fransk eller tysk spørgeskema. 52 kvinder og 192 mænd har besvaret spørgsmål 3 i den spanske, tyske og franske udgave, og det ser ikke ud til, at kvinder og mænd er så forskellige i disse lande som de er det i USA, men igen: Vi har "kun" 52 kvinders synspunkt mod 857 kvinder fra den engelske udgave. Om kvinder generelt handler mere egoistisk end mænd, eller om kun er de kvinder, som er egoistiske, der bruger computere, vil jeg lade stå usagt hen.

    En opdeling af svarene på brug af computere viser intet klart mønster.



    Spørgsmål 4

    Forbrydelsen begås med en... Respondenten tilstår Respondenten benægter

    Missing

    values

    Absolut Relativt Absolut Relativt
    skummel mand 896 61,8% 555 32,8% 11
    mand 97 33,6% 192 66,4% 1
    ven 682 45,6% 814 54,4% 9

    Tabel 5.7: Respondenternes svar på spørgsmål 4. Opdelt efter partnerens tilhørsforhold til respondenten.



    I dette spørgsmål tilføjes en aftale med forbryderen. Der gælder dog stadig, at respondenten bør tilstå, hvis denne handler egoistisk. Det ses af tabel 5.7, at indførelsen af aftalen har fået flere til at vælge den kooperative løsning end i spørgsmål 3. Dette kan skyldes, at de ikke kan gennemskue problemstillingen, idet graden af altruisme ikke bør ændre sig fra spørgsmål 3 til 4. Det kan også være tegn på moral, i den forstand, at har man indgået en aftale, så skal man også overholde den. Som i spørgsmål 3 skulle man forvente, at der være væsentligt flere fra den engelske gruppe, der vælger den kooperative løsning i forhold til den spanske, tyske og franske gruppe.

    For spørgsmål 4 ses samme mønster med hensyn til forskellene i svar fra de to køn, som i spørgsmål 3.



    Spørgsmål 5

    Forbrydelsen begås med en... Respondenten tilstår Respondenten benægter

    Missing

    values

    Absolut Relativt Absolut Relativt
    skummel mand 804 55,5% 645 44,5% 13
    mand 164 56,7% 125 43,3% 1
    ven 890 59,5% 605 40,5% 10

    Tabel 5.8: Respondenternes svar på spørgsmål 5. Opdelt efter partnerens tilhørsforhold til respondenten.



    Der bør i dette spørgsmål ikke være forskel på svaret i forhold til, hvilken grad af tilhørsforhold respondenten har til forbryderen. Det ses også af tabel 5.8, at der ikke er særlig stor forskel. Den engelske udgave har en anelse flere, der vælger at tilstå. Dette kan skyldes, at man her tænker, at denne forbryderven måske også er ven af familien, og han vil derfor sørge for, at den voldelige bande ikke hævner sig på vennens familie.

    Dette spørgsmål er ikke et fangernes dilemma-spørgsmål, men alene et spørgsmål om nyttemaksimering. Spørgsmålet er formuleret sådan, at man ved, at man har større nytte af at holde familiemedlemmer i live fremfor at mindske ens afsoning i fængslet. Man må derfor konkludere, at mere end halvdelen har enten ikke forstået problemstillingen, eller de har ikke været i stand til at løse den. Nogle respondenter har tænkt, at det gjaldt om at komme ud af fængslet så hurtigt som muligt for at beskytte familien, men som nævnt i kapitel 4 er dette en dårlig løsning. Jeg burde måske have formuleret spørgsmålet lidt tydeligere, så respondenten var klar over, at den voldelige bande er hævntørstige, og de vil gå den direkte vej fra retslokalet til respondentens familie, når dommeren har slået sit sidste slag med hammeren i denne sag. På den anden side ønskede jeg ikke at servere alle oplysninger på et fad for respondenterne. Jeg ønskede, at de skulle sætte sig ind i en situation med hævntørstige bander, som er virkelighed for mange menneske, der er skal afgive vidneudsagn, hvor en person fra en gruppe af kriminelle står tiltalt.

    Opdeles svarene på skolegang og køn, ses der intet mønster med hensyn til skolegang. Derimod ses samme mønster som i spørgsmål 3 og 4, hvor der er forholdsvis flere kvinder end mænd, der tilstår. For den danske udgave drejer det sig om 63,3% kvinder, der tilstår og 51,7% mænd. I den engelske er tallene henholdsvis 55,6% for mændene og 62,3% for kvinderne. I den franske, tyske og spanske udgave er der sket en lille forskydning: 54,9% af mændene tilstår og 62,0% af kvinderne tilstår.



    Økonomisk rationelt

    Hvis man skal svare på de tre spørgsmål og gøre det ud fra en betragtning om minimering af ens egen straf og maksimering af familiemedlemmernes helbred, skal man tilstå i spørgsmål 3 og 4 og benægte i spørgsmål 5 uanset hvilken status forbryderen har. Dette har 445 personer gjort, hvilket svarer til 13,76% af de respondenter, der har besvaret alle tre spørgsmål. Det er en meget lav procentdel. Man kan altså ikke forvente, at de økonomiske agenter opfører sig rationelt. I alt har 263 mænd og 182 kvinder handlet rationelt. 1.779 mænd har svaret på spørgsmål 3-5 og 1.454 kvinder har svaret på dem. Det vil sige, at 14,8% af mændene handler rationelt og 12,5% af kvinderne handler rationelt. Ser vi på opdelingen af spørgeskemaerne, har 276 handlet rationelt ud fra det danske spørgeskema, 144 fra den engelske og 25 fra det spanske, tyske eller franske spørgeskema. Dette svarer til 19,0% af danskerne, 9,6% af de engelsksprogede og 8,6% af de fransk-, tysk- og spansksprogede. Værdiladningen af partneren har haft stor indflydelse på svarene.



    Kooperative løsninger

    244 danskere har svaret kooperativt på både spørgsmål 3 og 4. Dette svarer til 16,8%. Af disse er 77% mænd. I den tyske, spanske og franske udgave har 108 svaret kooperativt i både spørgsmål 3 og 4. Dette svarer til 37,2%, hvoraf 64,8% er mænd. I den engelske udgave drejer det sig om 434 personer, der har handlet kooperativt, hvilket svarer til 29%, hvoraf 50,4% er mænd. Dette er højst besynderlige resultater. At der er forskel mellem den danske udgave og de øvrige er forståeligt, men at 37,2% af de spanske, tyske og franske respondenter svarer kooperativt i begge spørgsmål kan jeg ikke give nogen forklaring på. Der burde være byttet om på procentdelene for engelske og de tre øvrige sprog, men måske kan vi igen give det forholdsvis lave antal svar skylden. Det er også overraskende, at der er forskel i kønskvoteringen mellem de engelske besvarelser og de øvrige besvarelser. Jeg kan ikke komme på nogen god forklaring på det.



    Lykkehjulsspørgsmålene



    Spørgsmål 7 og 8 omhandler respondenternes valg under usikkerhed. Det er et test af von Neumann-Morgensterns nytteteori.

    I tabel 5.9 er svarene kumuleret for hvert sprog og for alle sprog samlet under et.

    Spørgeskemaudgave Bod 1 er valgt Bod 2 er valgt Missing

    values

    Absolut Relativt Absolut Relativt
    Spørgsmål 7:
    Alle 5 sprog 2.635 81,4% 601 18,6% 21
    Dansk 1.104 72,2% 344 23,8% 14
    Engelsk 1.304 86,9% 196 13,1% 5
    Spansk 5 50% 5 50% 1
    Fransk 127 78,4% 35 21,6% 1
    Tysk 95 81,9% 21 18,9% 0
    Spørgsmål 8:
    Alle 5 sprog 1.130 34,9% 2.107 65,1% 20
    Dansk 404 27,8% 1.047 72,2% 11
    Engelsk 647 43,2% 850 56,8% 8
    Spansk 2 18,2% 9 81,8% 0
    Fransk 47 28,8% 116 71,2% 0
    Tysk 30 26,1% 85 73,9% 1

    Tabel 5.9: Svar på spørgsmål 7 og 8



    Det ses af tabel 5.9 at beløbets størrelse tilsyneladende har indflydelse på valget. Der ses bort fra den spanske udgave, idet der kun er 10-11 personer, der har svaret på denne, så vi kan ikke umiddelbart sammenligne den med de andre sprog. Kurserne har igennem indsamlingsperioden været cirka: Francs: 113, Dmark: 400 og Dollars: 670. Ser vi på svarene til spørgsmål 7, hvor det er muligt at blive sikret 3.000 kroner/francs/DM/$ er der en større andel, der vælger det sikre, jo højere gevinsten er. I spørgsmål 8, vælger respondenterne næsten ens for den danske, franske og tyske udgave, hvorimod den engelske udgave afviger meget. Der burde ikke være stor forskel mellem det tyske og den engelske valg af boder. Måske kan det skyldes "magien" i et beløb. Herved mener jeg, at der er nogle runde tal/beløb, hvor folk ikke er villige til at satse beløbet. Hvis man for eksempel er sikret 9.000 kr., og man kan satse dem for at vinde 18.000 kr., vil mange måske vælge at satse, men bliver samme personer sikret 10.000 kr. med muligheder for kvit eller dobbelt, vil mange flere end før måske vælge at gå hjem med det sikre. Når vi først er kommet over dette magiske beløb, vil en forøgelse af beløbet med 33% mod en nedgang i sandsynligheden ikke få så mange til at vælge det første beløb fra. Med 3.000$ har jeg måske ramt dette magiske beløb, som i spørgsmål 8 vil få respondenterne til at vælge bod 1, da dette magiske beløb har den højeste sandsynlighed for at blive udtrukket. Der er med andre ord tale om en knækket efterspørgelskurve efter gambling.

    Kahneman og Tversky har udført et lignende eksperiment med 95 personer, hvor 80% vælger det sikre i spørgsmål 7 og 65% vælger, hvad der svarer til bod 2 i spørgsmål 8. Man må sige, at Kahneman og Tversky's resultater kommer meget tæt på mine, selvom de kun har haft 95 forsøgspersoner. Deres eksperiment blev baseret på Israelske pund, hvor det sikre ville svare til cirka 25% af en israelers månedsløn.

    Hvis spørgsmål 7 stilles op mod respondentens skolegang og alder, ser vi som i spørgsmål 3-5, at skolegangen ikke har nogen indflydelse på valget, men det har kønnet derimod: 78% af mændene og 85% af kvinderne vælger bod 1 i spørgsmål 7 . Stiller man svaret på spørgsmål 7 op mod spørgeskemaudgaven, er der ikke noget klart mønster. Det er altså ikke sådan, at de respondenter, der har fundet spørgeskemaet via en konkurrenceside, og som derfor må anses at være vant til at spille/gamble, afviger fra de øvrige respondenter.

    Ser vi på spørgsmål 8 er der ingen sammenhæng mellem svaret på dette spørgsmål og respondentens uddannelse. Igen har respondentens køn indflydelse på beslutningen: 70,8% af mændene og 58,2% af kvinderne vælger bod 2 i spørgsmål 8. Dette er en voldsom stor forskel, som jeg kun kan tillægge forskellene i mænds og kvinders psyke. Opdeling af spørgsmålet på spørgeskemaudgave viser kun de forskelle, der allerede er påvist mellem de forskellige sprog.



    I tabel 5.10 er vist, hvor mange der har valgt hver af de fire kombinationer (1,1), (1,2), (2,1), (2,2), hvor det første tal svarer til den bod, der valgt i spørgsmål 7 og det andet tal den bod, der er valgt i spørgsmål 8.



    Bod 1 i spm 8 Bod 2 i spm 8
    Bod 1 i spm 7 962 1.671
    Bod 2 i spm 7 163 434

    Tabel 5.10: Antal svar for hver kombination af spørgs-

    mål 7 og 8



    1.396 personer "skifter ikke hest" fra spørgsmål 7 til 8, hvilket svarer til 43% af de respondenter, der ar svaret både på spørgsmål 7 og 8. 1.834 respondenter "skifter hest" fra spørgsmål 7 til 8, og dermed bryder de med substitutionsaksiomet i von Neumann-Morgensterns nytteteori.


    Figur 5.9

    I figur 5.9 ses, hvordan svarene fordeler sig på de fire kombinationer for fire sprog (spansk er udeladt, da der kun er 5 respondenter, der har svaret både på spørgsmål 7 og 8).

    Ikke overraskende skiller de engelske udgaver sig fra de øvrige. Det bemærkes, at (1,1) er mere populær end (2,2). Der er altså flere risiko-averse end risiko-lovers og risiko-neutrale blandt respondenterne. Der er 163 respondenter, der har maksimeret forventet gevinst i spørgsmål 7 og derefter minimeret forventet gevinst i spørgsmål 8. Dette er en mystisk adfærd, der kan skyldes, at respondenterne ikke kan overskue sandsynlighederne, eller at respondenterne har valgt boderne helt tilfældigt.



    Spørgsmål 10



    Dette spørgsmål er en introduktion for respondenterne til at læse matricer. Samtidig gør svarene til spørgsmålet det muligt for mig at teste, om respondenten handler rationelt eller om respondenten er seriøs. 311 respondenter har svaret, at de vil vælge kort 1 i dette spørgsmål, hvilket svarer til 9,6% af respondenterne. Det er især blandt de yngste respondenter vi finde disse svar, hvor 88 personer i alderen 11-20 år har svaret kort 1. Dette svarer til 28% af svarene. Det er også karakteristisk, at jo højere uddannelse, respondenterne har, jo færre vælger kort 1 i dette spørgsmål. Der er dog stadig 10 personer med mindst 21 års uddannelse bag sig, der har svaret forkert på dette spørgsmål. 60% af de, der har valgt kort 1 er mænd. Der ses senere på, hvilken betydning det vil få for de øvrige svar, hvis de 311 respondenter sorteres fra.



    Fokale ligevægte



    I dette afsnit undersøges muligheden for, at respondenter vælger en fokal løsning. Der er tre udgaver af spørgeskemaet, der kan benyttes til analysen. I første udgave (fortrykt spørgeskema og spørgeskema, der har indgang fra en plakat, se bilag 2 og 4) er der tre mulige fokale løsninger: Kort 1, kort 3 og kort 4, hvor kort 1 og 4 er hjørneløsninger. Udgave 2 er den danske udgave, der er fundet på Internettet, se bilag 3. Her er kort 1, 2 og 4 mulige fokale løsninger, hvor kort 1 og 4 er hjørneløsninger. I den sidste udgave (alle udenlandske sprog, se bilag 5-8) er der en hjørneløsning for kort 4, og en "almindelig" fokal løsning for kort 3. I tabel 5.11 har jeg angivet, hvor mange der har valgt de forskellige kort relativt. Jeg har skrevet de fokale løsninger med fed.

    Kort 1 Kort 2 Kort 3 Kort 4 Antal respondenter
    1. udgave 35,4% 25,0% 12,2% 26,7% 328
    2. udgave 29,9% 15,5% 28% 26,7% 1.118
    3. udgave 25,1% 28,1% 15,6% 31,2% 1.783

    Tabel 5.11: Svar på spørgsmål 11 opdelt efter spørgeskemaudgave. Mulige fokale ligevægte er skrevet med fed



    Hvis vi ser bort fra hjørneløsningerne, er der ikke belæg for at postulere, at fokale løsninger vælges af et flertal af respondenterne. 491 personer har valgt et kort, hvor payoff højst kunne blive 99 enheder. Dette svarer til 15,2% af de respondenter, der har svaret på spørgsmål 11. Hjørneløsningen "kort 1" i de danske udgaver og "kort 4" i de udenlandske udgaver er valgt af flest respondenter. Hjørneløsningerne skiller sig dog ikke så ud fra de øvrige løsninger, at de kan betegnes som fokale. Der er ingen sammenhæng mellem valg af kort i spørgsmål 11 og respondentens køn.



    Andre analyser



    Jeg har allerede påvist, at nogle svar er afhængige af respondentens køn, alder eller uddannelse.



    Jeg har desuden analyseret dataene for at få svar på følgende spørgsmål:

    - Adskiller de anonymes svar sig fra de ikke-anonymes svar?

    - Er der forskel i svarene alt efter om respondenten benytter en computer meget eller lidt?

    - Er der forskel i svarene, alt efter om spørgsmål 10 er svaret korrekt eller ej?

    - Er der forskel på svarene indenfor de forskellige plakat-indgange?



    Anonym eller ikke-anonym

    Der er 85 anonyme besvarelser. 38 anonyme mænd og 42 anonyme kvinder. 5 personer har ikke angivet deres køn. De anonyme adskiller sig på ingen måde nævneværdigt fra de øvrige respondenter. Det eneste, der kommer som lidt af en overraskelse, er, at 13 anonyme respondenter har fundet spørgeskemaet på en konkurrenceside.



    Computer-nørd eller ej

    Jeg har valgt, at en skelne mellem respondenter, der benytter computeren til andet end arbejde/studium mindre end 3½ time om dagen, og dem der benytter computeren 3½ time eller mere om dagen. Det bemærkes, at for de udenlandske udgaver kan det ikke afgøres, om respondenterne benytter computeren 3½ time eller mere om dagen, så der er i analysen set bort fra disse personer. For at få betegnelsen computer-nørd kræver jeg desuden, at respondenten har opgivet sin e-mail-adresse. I alt 1.400 respondenter benytter en computer mindre end 3½ time om dagen i gennemsnit. 420 danskere benytter computeren 3½ time eller mere i gennemsnit om dagen. 1.437 udlændinge er sorteret fra.

    70% af computer-nørderne er mænd. 85% af computer-nørderne er under 30 år gamle. Ellers kan der ikke påvises nogen forskel på computer-nørderne og ikke-computer-nørderne. Hvis der var en signifikant forskel burde computer-nørderne sorteres fra, for at undgå, at udsnittet bliver meget skævt. Dette vil give problemer på grund af manglen i spørgsmål J i de udenlandske udgaver.



    Kort 1 i spørgsmål 10

    Det må betegnes som irrationelt at vælge kort 1 i spørgsmål 10. Derfor har jeg opdelt datasættet i to, hvor det ene sæt består af alle, der har valgt kort 1 i spørgsmål 10 (311 personer), og det andet sæt består af dem, der har valgt kort 2 (2.946 personer).

    311 har valgt kort 1 i spørgsmål 10, og af dem er 60,1% mænd. De irrationelle respondenter i gennemsnit en smule yngre end de rationelle (87% er yngre end 40 år mod 84% af de rationelle respondenter). I spørgsmål 8 har 53,2% af de irrationelle valgt bod to mod 42,4% af de rationelle. I spørgsmål 11 ser det meget tilfældigt ud, hvilket kort de irrationelle respondenter har valgt, Således har kort 4 den laveste frekvens (under 18%), hvilket kan give mistanke om, at der er svaret tilfældigt på spørgsmålene, idet man skal flytte computer-musen mindst muligt for at svare kort 1 i spørgsmål 10 og kort 1-3 i spørgsmål 11. Ved de øvrige spørgsmål afviger de to grupper ikke nævneværdigt fra hinanden, så det vil ikke ændre på resultaterne, hvis de irrationelle fjernes fra datasættet.



    Tænker de studerende i Århus forskelligt?

    Her tager jeg udgangspunkt i de svar, der er indløbet på baggrund af de plakater, jeg har sat op i Århus. Jeg ser bort fra gymnasier, biblioteker, plakatsøjler og lignende., idet der kun er kommet 2 svar herfra. Det bemærkes, at der kan være overlap mellem grupperne. Således henvender de plakater, der er sat op på kollegier, sig til alle slags studerende. Desuden kan en person fra Naturvidenskab have undervisning i et lokale, der tilhører humaniora, og han kan der have fundet adressen til spørgeskemaet.

    186 mænd og 63 kvinder har udfyldt et spørgeskema på en af plakat-adresserne. 90,7% af disse er mellem 16 og 30 år, og uddannelsesmæssigt svarer hovedparten til, at de går på universitetet. 53% af respondenterne benytter en computer mindre end 1½ time i gennemsnit om dag til andet end studium. Der er dog ingen nævneværdige forskelle i de demografiske spørgsmål imellem de fire områder, udover at der kun er indløbet svar fra mænd på Handelshøjskolen.

    49,5% af de studerende i Århus har i spørgsmål 2a valgt kvinden som ny medarbejder. Der er ingen signifikant forskel på svaret til dette spørgsmål alt efter, hvilken uddannelsesinstitution respondenten kommer fra. Den eneste forskel der er mellem de forskellige områder er i spørgsmål 5, hvor 56% af de studerende fra Det Naturvidenskabelige og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet valgt at benægte, hvilket er forholdsvis flere end de øvrige områder. Det drejer sig dog kun om 7 procentpoint flere end for kollegierne, og da antallet af respondenter i denne analyse er lavt, kan vi ikke konkludere, at et revolutionerende resultat har set dagens lys.



    6: Sammenfatning og konklusion

    Sammenfatning

    3.257 svar er indløbet over en periode på 4½ måned. Der var i alt 9 forskellige steder for hvert af de 5 sprog, man kunne finde spørgeskemaet på Internettet. Der er kommet flest svar ind fra Internetsider, der omhandler konkurrencer, og der er kommet flest svar på de danske og engelske spørgeskemaer. Et forsøg på at få en eksponentiel stigning i antallet af svar fra en af grupperne (snowball-sampling) er slået fejl. Prisen for indsamlingen er cirka 4.500 kr.

    Der er i spørgeskemaet 12 demografiske spørgsmål, som i dataanalysen omdannes til 6 variable (anonym, email, køn, alder, skolegang og brug af computere). Desuden benyttes 2 variable, der er skabt rent teknisk: Tidspunktet for spørgeskemaets besvarelse og spørgeskemaudgaven. Der er 46 udgaver af spørgeskemaet, hvoraf den ene er et fortrykt spørgeskema.

    Der er 13 hovedspørgsmål i spørgeskemaet. Disse bliver omdannet til 15 variable for videre analyse. Der er 6 emner:

    1) Undersøgelse af, om respondenterne har transitive præferencer

    2) Undersøgelse af, om respondenterne handler økonomisk rationelt, hvis respondenterne er arbejdsgiver i en ansættelsessituation

    3) Fangernes dilemma samt en tilføjelse hertil, der kan benyttes til at teste respondenternes rationalitet

    4) Valg under usikkerhed: Common-ratio-problematikken indenfor von Neumann-Morgensterns nytteteori

    5) Undersøgelse af, om respondenterne kan gennemskue et simpelt spil (benyttes til at teste rationalitet og seriøsitet ved besvarelsen)

    6) Undersøgelse af, om respondenterne vælger en fokal ligevægt i et spil.



    Konklusion



    Udsnittet er en smule skævt, idet der er en skæv aldersfordeling og for høj uddannelse hos respondenterne i forhold til populationen, som er alle personer i hele verden, der er ældre end 10 år og ikke er analfabeter. Desuden opstår der også en skævhed i, at respondenterne skal have adgang til Internettet for at besvare spørgeskemaet. 55,5% af respondenterne er mænd, hvilket er lavere end forventet. Det konkluderes, at skævheden i udsnittet ikke er alarmerende, og at datasættet kan benyttes til at analysere ovenstående emner.

    2,6% af respondenterne har intransitive præferencer. Dette tal er så lavt, at det ikke kan konkluderes, at transitivitetsbetingelsen ikke er opfyldt.

    64,9% af respondenterne har valgt en kvinde til et nyt job, selvom det vil være økonomisk mest rationelt at vælge manden. Der gives mange begrundelser for dette valg, og kun 13,5% har angivet den tiltænkte grund til at vælge manden. Disse begrundelser afhænger i høj grad af respondentens køn. Det konkluderes, at økonomiske agenter ikke handler økonomisk rationelt i alle situationer.

    I fangernes dilemma-spørgsmålene er spørgeskemaudgaverne opdelt, så der må forventes forskellige grader af altruisme alt efter hvilket spørgeskema, der er udfyldt. Der er tre forskellige grader af altruisme, og de bliver ikke rangordnet, som ventet. Det konkluderes, at der var for få observationer til at udelukke tilfældigheder. 16,8% af respondenterne vælger den kooperative løsning i begge fangernes dilemma-spørgsmål. 13,76% af respondenterne handler egoistisk (økonomisk rationelt i alle tre spørgsmål), og under 44% gennemskuer spørgsmål 5/handler rationelt, så der konkluderes igen, at økonomisk rationalitet ikke kan forudsættes ved opskrivning af økonomiske teorier. Der findes ikke-rationelle parametre, der har indflydelse på økonomiske agenters valg. Resultatet er afhængigt af respondentens køn.

    De to spørgsmål vedrørende valg under usikkerhed giver følgende resultat: 81,6% vælger det sikre i første spørgsmål, hvorefter 65% vælger at maksimere forventet værdi (57% skifter fra en risiko-præference til en anden), selvom den eneste forskel der er mellem de to spørgsmål er en nedskrivning af sandsynlighederne for gevinst med 75%. Resultatet er afhængigt af valutaenheden, og dermed størrelsen af gevinsterne. Det konkluderes, at substitutionsaksiomet i von Neumann-Morgensterns nytteteori brydes. Resultatet er afhængigt af respondentens køn.

    9,6% af respondenterne vælger en irrationel løsning i et simpelt spilteoretisk spørgsmål. De øvrige svar fra denne gruppe er ikke signifikant forskellige fra den rationelle gruppe. Der konkluderes, at en del af de irrationelle svar skyldes useriøsitet ved besvarelsen og en del skyldes, at respondenten ikke forstår spørgsmålet. Irrationalitet konkluderes kun delvist. Resultatet er afhængigt af respondentens alder.

    15,2% vælger den fokale løsning, der ikke er Pareto-optimal. Spillet har desuden nogle hjørneløsninger, som kan betegnes som fokale. Under 36% vælger én af hjørneløsningerne. Der konkluderes, at fokale ligevægte i dette spil ikke kan benyttes som argumentation for økonomiske agenters handlemåde.



    7: Litteraturliste

    Litteraturliste



    Bourque, Linda B.; Fielder, Eve P.: How to conduct self-administered and mail surveys; SAGE Publications, Thousand Oaks, London, New Delhi, 1995.

    Bradburn, Norman M.; Sudman, Seymour: Improving Interview Method and Questionaire Design; Jossey-Bass Publishers, San Francisco, 1980.

    Cooper, Russell; DeJong, Douglas V.; Forsythe, Robert; Ross, Thomas W.: Cooperation without Reputation. Working paper, University of Iowa, 1991.

    Davis, Douglas D.; Holt, Charles A.: Experimental economics; Princeton University Press, New Jersey, 1992.

    Fink, Arlene: How to analyze survey Data; SAGE Publications, Thousand Oaks, London, New Delhi, 1995.

    Fink, Arlene: How to ask Survey questions; SAGE Publications, Thousand Oaks, London, New Delhi, 1995.

    Fink, Arlene: How to design surveys; SAGE Publications, Thousand Oaks, London, New Delhi, 1995.

    Fink, Arlene: The Survey Handbook; SAGE Publications, Thousand Oaks, London, New Delhi, 1995.

    Gibbons, Robert: A primer in Game Theory; Harvester Weatsheaf, 1992.

    Jehle, Geoffrey A.: Advanced Microeconomic Theory, Prentice-Hall International, Inc.

    Kagel, John H.; Battalio, Raymond C.; Rachlin, Howard; Green, Leonard; Basmann, Robert L.; Klemm, W.R.: Experimental Studies of Consumer Behavior Using Laboratory Animals. Economic Inquiry, 13, 22-38.

    Kahneman, D.; Tversky, A.: Prospect Theory: An Analysis of Decision Under Risk. Econometrica, 47, 263-291.

    Kreps, David M.: A course in Microeconomic Theory. Harvester Wheatsheaf, 1990.

    Litwin, Mark S.: How to measure survey reliability and validity; SAGE Publications, Thousand Oaks, London, New Delhi, 1995.

    Varian, Hal R.: Microeconomic Analysis. W.W. Norton & Company, Inc. Third Edition, 1992.