Frode går til karneval

Fredag d. 12/2 1993

Kære dagbog.
Det hele startede i morges, hvor jeg mellem de to NAT1-forelæsninger så, at jeg havde bestået EDB! Fedt! Det måtte jeg fejre. Efter lange overvejelser fandt jeg ud af, at jeg vil prøve at gå til en Økonomifest. Det var blot et lille problem: Festen var et karneval, og der kan man som bekendt være klædt ud. Hvad skulle jeg finde på? Vagabond, baby, munk? Nej, jeg har vist ikke lige tøjet til det her i Århus. Havde jeg dog bare været hjemme, så kunne jeg have lånt noget af min fars tøj. Jeg brugte hele MAT-Ø-øvelserne til at tænke over, hvad jeg skulle have på.
          Jeg forhørte mig med de andre på holdet, om de skulle med. Det vidste de ikke rigtigt - "det kunne da godt være". Det korte af det lange blev, at jeg besluttede mig for, at tage til festen uden at være klædt ud. Det ville jo være pinligt at være en af de eneste, der var klædt ud. Så hellere bære den maske, man bærer til daglig.
          Som dagen gik, blev jeg mere og mere nervøs. Hvad nu hvis hende den søde pige, jeg havde set til forelæsningerne, også kom til festen? Jeg måtte hellere gøre lidt ekstra ud af mit udseende. Jeg strøg mine pæneste cowboy-bukser, tog et langt bad og brugte den dyre shampoo, den farbror Knud havde købt til mig på Englandsbåden. Jeg barberede mig grundigt, selvom jeg lige havde barberet mig i tirsdags. Slutteligt børstede jeg mine tænder to gange, og så var jeg klar. Klokken var ca. 20 minutter i ni, da jeg sted op på min jernhest og begav til Universitetet. Dørene åbnedes klokken ni, og jeg ville have det hele med, lige fra starten.
          Det kan godt være, at jeg kom lidt for tidligt. Ham der sad ved indgangen kiggede lidt forundret på mig og spurgte, om jeg var medlem af ØF. Ja, svarede jeg og hev stolt mit studiekort frem, hvor der på bagsiden var på klæbet en blå mærkat, der viste, at jeg skam var medlem. "Det er til Bogformidlingen", sagde ham ved indgangen tørt, "Du skal udfylde dette girokort for at blive medlem af ØF". Jeg forstod ikke helt, hvad han mente, men jeg forstod, at jeg havde dummet mig, så for ikke at gøre situationen meget værre end den allerede var, grinede jeg fjoget og udfyldte girokortet med mit navn og min adresse og så årskort-nummeret, som jeg lige tjekkede på mit årskort. "90 kroner", sagde ham ved indgangen. Ups, det var dyrt, men jeg betalte bare og sagde ikke noget. Jeg skulle nødigt vise, at jeg er rus. 10 kroner tilbage til resten af aftenen. Så bliver der ikke råd til at byde hende den søde på en drink, hvis hun altså kommer. Jeg må også snart finde ud af, hvad hun hedder. Hun har med garanti et smukt navn. Forleden sad jeg kun tre rækker fra hende til en forelæsning. Hun er vestrehåndet. Det er videnskabeligt bevist, at vestrehåndede gennemsnitligt er mere intelligente og sveder mindre end højrehåndede.
          Nå, jeg begav mig med store forventninger ind i kantinen. Der så bestemt ikke ud, som der plejede. Lige foran kaffeautomaten stod en scene. Scenen var ikke så stor, som den Niels Haugsgaard havde, da jeg var til koncert med ham sidste forår. Den var meget lav. Loftet i kantinen var spartansk pyntet med guirlander og balloner. Midt i kantinen stod en bar beklædt med sort plastic og bagest i kantinen stod den store grå bar, som plejer at stå i rummet bag ved kantinen.
          Jeg bemærkede til min overraskelse, at jeg var den første, der var kommet. Det var flovt. Jeg satte mig ned og ventede. Efterhånden kom flere og flere ind. De fleste var klædt ud, men der var også mange, der ikke var, ligesom mig selv. Men de udklædte havde ikke været synderligt opfindsomme. En lille gruppe havde lejet nogle kostumer. De forestillede nogle fra barokken, tror jeg nok. Det var også en af dem, der vandt for aftenens bedste udklædning sammen med en sheik. Efter min mening var det bestemt ikke de bedste udklædninger, men jeg hørte rygter om, at vinderne kendte nogle i ØF-bestyrelsen ret godt.
          Nogle af udklædningerne kunne jeg godt lide. En pige med sort lædertøj og pisk skulle forestille en SM'er, fik jeg at vide. Hvad mon det er? Jeg har prøvet at slå det op i fremmedordbogen, men der står ikke noget om det. Det har nok noget med heste at gøre. Nogle drenge var klædt ud som piger og nogle piger som drenge. Der må være nogle, der kunne få sig en slem overraskelse senere på natten. Der var en matros, nogle sheriffer, en julenisse, Dracula og nogle med antenner på hovedet. En skummel fyr med bakkenbarter og guldkæder gik rundt og viste noget frem, han havde under jakken. Han kom hen til mig på et tidspunkt og spurgte, om jeg ville købe nogle pornofilm. Han viste mig to kassetter med titler, der tydede på, at de medvirkende ikke var så gamle. Nej tak, sagde jeg bestemt. Senere så jeg, at han fik solgt en film og et par håndjern til en fyr med slips og jakke.
          Det så ud som om, at de, der var klædt ud, morede sig meget mere, end de der ikke var. Når dansegulvet var fyldt, var der i hvert fald flest udklædte der. Dette skete dog ikke særlig tit. Musikken blev leveret af en gruppe, der hed noget med grædende steppeulve eller noget lignende. Det får mig til at tænke på den vise vi lærte i folkeskolen: "Græd ikke så aflangt du grønne ansjos". Den spillede de dog ikke, men derimod gamle rockklassikkere. De formåede ikke at bringe stemningen på kogepunktet, og jeg ville hellere have hørt de originale kunstnere spille, selvom det ville være på bånd.
          Da gruppen var færdig med at spille omkring klokken halv to, gik lydmanden helt agurk. Så skulle han lige vise, hvad de store højttalere kunne klare, og den fik på fuld knald med noget heavy metal. Så var det ikke længere rart at være der, så jeg forlod den nu kun halvfyldte kantine og cyklede hjemad. Jeg har hørt, at karnevalsfesten var meget bedre sidste år, men jeg tror nu nok, at jeg vil prøve at gå til ØF-fest igen, om ikke andet så for at se, om hende den søde skulle være der.


Revideret 11. juni 1999


Ulrik Dahls usmarte og mangelfulde hjemmeside