Dronning
Kronprins
Administrerende direktør Anna Wulf Amalie Josephine
(med "ph") Pedersen
Den onde udvalgsformand Kim Schlagerfassen med
tilnavnet Kim-Kong
Et støvet velour-tæppe
Folket: Publikum
Tæppe fra
En stolt dronning havde et dejligt dronninge-rige
med mange muntre folk, som snakkede og pludrerede
med hinanden det meste af tiden.
Dronningen havde indtil flere vidunderlige slotte og
kolonihavehuse, som man ikke havde set magen til i
den hele vide verden. Dronningen havde to giftefærdige sønner, hvoraf den ene skulle arve det hele
dronninge-rige. Denne søn, var trods sine 26 somre
stadig en knøs, der endnu ikke havde fået sin store
forelskelse.
En dag gik kronprinsen svansende i sin Boss tennisshorts rundt i haven, såman kunne se hans solariebrune brombær-ben. Han nynnede en frisk trash-new-wave-death-techno-house-acid-hip-hop-flop-melodi,
mens han plukkede blomster til sin højtelskede "PAN-pa". Oppe på slottet stod dronningen og brummede
veltilfreds, mens hun med vestre hånd slog sig for
brystet. Hun havde lige røget ½ karton Prince og
hostede veltilfreds. Hun kiggede ned på kronprinsen,
der vinkede kejtet op til hende.
Alt mens dette hændte, kom en fager ungmø susende på
sine mode-rigtige neon-violette rulleski ind på
gårdspladsen. Hun havde hørt om den chicks-glade
kronprins, og hun var nu opsat på at gifte sig med
ham. Hendes navn var administrerende direktør Anna
Wulf Amalie Josephine (med "ph") Pedersen.
Da hun så kronprinsen i haven, rettede hun sig op på
skiene og styrede lige mod ham. Nu er ski ikke lige
det allernemmeste at styre på en nyslået græsplæne
af fineste kvalitet. BUM. Der lå kronprinsens clera-
sil-ansigt dybt nede i græsset. Administrerende
direktør Anna Wulf Amalie Josephine (med "ph")
Pedersen tog yndefuldt sine ski af og hjalp ham op,
kiggede ham dybt i hans kontaktlinse-slørede øjne,
og tog ham om skuldrene, mens hun sagde ømme ord.
Det gjorde kronprinsen også, men mest fordi han
havde fået flere røde pletter i ansigtet - denne
gang skyldes det en sær overfølsomhed overfor
berøring med nyligt slået græs af højeste kvalitet.
Hun var godt på vej til at kysse ham, da dronningen
brummede oppe fra balkonen: "Hva' er du for en?".
Den gode administrerende direktør smed sig ydmygt på
jorden, vendte sine blå øjne mod dronningen og sagde
sit navn højt og tydeligt. Kronprinsen blev grebet
af de faste ord og tog sig til hjertet, mens han
kiggede forelsket på den gode administrerende
direktør med den veltrimmede krop.
Da dronningen hørte den gode administrerende direktørs navn, lyste hun op og nikkede, så hendes hat
faldt ned i en trillebør indeholdende rådne nedfaldene æbler. Hun hoppede ned fra balkonen - SPLAT
og tog med en fedtet næve de to elskenes hænder og
bandt dem sammen. De var meget forelskede. De kunne
næsten ikke slippe hinanden med øjnene. Der skal
være bryllup i morgen, sagde dronningen, og folket
jublede.
Tæppe for
Tæppe fra
Nu kunne alt synes lutter idyl og flødeskumslagkage med nedbrændte lys. Lige til at gå til. Men ude i siden står den onde udvalgsformand og skuler olmt og tænderskærende på det søde optrin. Han vil ikke have, at det bliver den gode administrerende direktør Anna Wulf Amalie Josephine (med "ph") Pedersen, der får kronprinsen, næh nej, han vil selv have ham. Han er just ved at udregne en snedig plan, og han gnider sig veltilfreds i hænderne.
Tæppe for
Tæppe fra
Det er nat, og lynene står ned i stimer og om kap med skybruddet. Kronprinsen ligger ned og prøver at sove, men det er svært, når det er tordenvejr, og han i morgen skal giftes med den dejlige administrerende direktør Anna Wulf Amalie Josephine (med "ph") Pedersen. Da hører han pludselig skridt udenfor sin dør, den går op, og der står den onde udvalgsformand Kim Schlagerfassen og skuler olmt på ham, mens han fnyser lidt igennem sin agurkelignende næse. Kronprinsen skriger forfærdet et par gange, man hans skrig kan ikke høres langt væk, på grund af tordenvejret og Kims store lastbil, hvori en djævelsk person netop i dette øjeblik nedkører uskyldige vejskilte. Kronprinsen løber over i et hjørne af værelset og klynker, mens den onde udvalgsformand Kim Schlagerfassen godter sig og går langsomt hen mod ham. Han griber kronprinsen, og kronprinsen skriger hjerteskærende. Kim tager fangegreb på ham og fører ham bort.
Tæppe for
Tæppe fra
Ude i den mørke skov sidder den onde udvalgsformand
Kim Schlagerfassen ovenpå sit bytte. Han regner med
at være langt nok inde i den slimede skov til at
være sikker, men nej, den gode administrerende
direktør Anna Wulf Amalie Josephine (med "ph")
Pedersen er netop denne nat på nat-marathon-over-levelses-orienterings-løb og pludseligt kommer hun
flintrende gennem skoven. Den onde udvalgsformand er
ikke tabt bag af en vogn, for han lægger sig i
baghold og hopper på den gode administrerende
direktør Anna Wulf Amalie Josephine (med "ph")
Pedersen bagfra. De styrter begge til jorden, mens
kronprinsen bider sig i sine underlæber. Det kommer
til en drabelig kamp, hvor først den onde såden
gode er øverst.
Resultatet bliver som i alle gode eventyr, at den
gode administrerende direktør spidder den onde
udvalgsformand med antennen fra mobil-telefonen, så
han falder død til jorden, og Anna Pedersen kan
bryste sig over, at have vist kronprinsen, at hun er
modig.
Kronprinsen falder hende om halsen, og hun låner ham
sin ene joggingsko, og sammen hopper de tilbage til
slottet, hvor de får en hjertelig velkomst. Dronningen omfavner sin søn og dronningens mand kysser
ham ganske ømt på kinden.
Hele sceneriet overværes af folket, der jubler og
klapper i deres små rald-hænder. Under folkets
HURRA-råb går dronningen, kronprinsen og administrerende direktør Anna Wulf Amalie Josephine (med
"ph") Pedersen ind for at forberede alt til brylluppet.
Tæppe for